Print

BRISTNING AF BAGLÅRSMUSKELFÆSTET PÅ SIDDEKNOGLEN

Diagnose: BRISTNING AF BAGLÅRSMUSKELFÆSTET PÅ SIDDEKNOGLEN
(RUPTURA MUSCULI)

Anatomi:
De store baglårsmuskler (hasemuskler) har fælles muskelsenefæste på siddeknoglen (tuber ischiadicum). Baglårsmusklerne bøjer knæet og strækker hoften.




  1. Bursa trochanterica m. glutei maximi

  2. M. gluteus maximus

  3. M. biceps femoris (caput longum)

  4. M. semitendinosus

  5. M. semimembranosus

  6. M. adductor magnus

  7. M. gracilis

  8. M. quadratus femoris

  9. Bursa ischiadica m. glutei maximi


(Foto)

HØJRE SÆDEMUSKLER, BAGFRA




Årsag: Når en muskel udsættes for en belastning (spurt), der overstiger muskelstyrken, sker der en bristning. Langt de fleste bristninger er delvise muskelbristninger. Mange af bristningerne ved muskelfæstet på siddeknoglen (tuber ischiadicum) er forudgået af langvarig senebetændelse ved siddeknoglen (entesopatia tuber ischiadicum). I sjældne tilfælde kan muskelsenefæstet rive et stykke af siddeknoglen af (ses specielt hos børn, da voksezonen på siddeknoglen (apofysen) øger risikoen for afrivninger).

Symptomer: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes pludselig jagende smerter i musklen (”delvis muskelbristning”, ”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (”total muskelbristning”). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering mod modstand (bøjning i knæet). Ved totale bristninger kan der ofte ses og føles en defekt i baglårsmusklen lige nedenfor siddeknoglen, hvor der kan føles en hævelse (den sammentrukne muskelbug og blødningen).

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed og ingen gener ved almindelig gang kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed kræves lægeundersøgelse med henblik på at sikre diagnose og behandling. Diagnosen kan sædvanligvis stilles ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres en ultralydscanning eller MR, der er mest velegnede til at sikre diagnosen (article). Jo større blødningen er vurderet ved ultralydscanning, jo længere tid varer ophelingen. Ved afrivninger fra siddeknoglen, vil dette sædvanligvis kunne ses på røntgen.

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning og genoptræning. Målet med genoptræningen er at styrke baglårsmuskulaturen, så den kan holde til de belastninger, der medførte bristningen. Kun i sjældne tilfælde med totale bristninger ved muskelsenefæstet eller afrivninger af et større knoglestykke fra siddeknoglen kan operation overvejes (article). Selv store bristninger i baglårsmusklerne vil sædvanlig kunne genoptrænes uden at give funktionelle mén (men ofte kosmetiske med en uregelmæssig lårmuskel).

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Specielt bør man overveje:
Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner