Seneskedebetændelser

SENESKEDEBETÆNDELSER

Diagnose: SENESKEDEBETÆNDELSER
(TENOSYNOVITIS)


Anatomi:
Senerne fra skinnebenet til foden passerer både indvendigt og udvendigt samt forpå og bagpå fodleddet og fortsætter på fodryg og fodsål ud til tæerne. Senerne er i dele af forløbet lejret i seneskeder.

 

  1. M. flexor digitorum longus
  2. Vagina synovialis tendinis m. tibialis posterioris
  3. Vagina synovialis tendinis m. flexoris hallucis longi
  4. Vagina tendinum m. flexoris digitorum pedis longi
  5. Tendo m. tibialis anterioris
  6. Vagina tendinis m. tibialis anterioris

FOD, INDVENDIGT

 

  1. M. extensor digitorum longus
  2. M. peroneus brevis
  3. M. peroneus longus
  4. Vagina tendinum m. extensoris digitorum pedis longi
  5. M. peroneus tertius
  6. Tendines m. extensoris digitorum longi
  7. Vagina synovilis mm. peroneorum communis

FOD, UDVENDIGT

Årsag: Seneskedebetændelse (tenosynovitis) opstår enten ved en mekanisk irritation af seneskeden (f.eks. fra en sko, der er snøret for stramt eller ved spark) eller hyppigt som led i en forstrækning af ledbåndene i fodleddet. I nogle tilfælde kan langvarig “betændelse” (inflammation) i seneskeden medfører en svækkelse og i værste fald en bristning af senen. Seneskedebetændelsen ses hyppigt som følge af ledbåndsskader omkring fodleddet, (article), men overses desværre ofte, (article).

Symptomer: Ved seneskedebetændelse er der smerter langs seneskeden med forværring ved udspænding og aktivering af muskelsenen.

Undersøgelse: I oplagte tilfælde kan diagnosen stilles ved almindelig lægeundersøgelse, Diagnosen stilles dog bedst og nemmest ved ultralydscanning, som med fordel kan udføres i alle de tilfælde, hvor der ikke er jævn fremgang på aflastning (Ultralydbillede).

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning og fjernelse af den udløsende årsag, hvis en sådanne eksisterer (f.eks. for hårdt snørede sko). Ved manglende fremgang kan man forsøge at supplere med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon i seneskeden, eventuelt forudgået af udtømning af væsken i seneskeden, hvilket med fordel kan foregå ultralydvejledt.

Genoptræning: Genoptræningen er afhængig af, hvilket sene, der er involveret og om seneskedebetændelsen er led i en anden skade (ledbåndsbristning). Retningslinierne ovenfor genoptræning, generelt følges. Når smerten er svundet kan de belastende øvelser forsigtigt genoptages.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer:

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte risikoen for visse former for seneskedebetændelser. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.