Seneskred ved udvendige ankelkno

SENESKRED VED UDVENDIGE ANKELKNO

Diagnose: SENESKRED VED UDVENDIGE ANKELKNO
(PERONEUS LUXATION)


Anatomi:
Senerne omkring fodleddet er flere steder bundet til knoglerne med små bindevævsstrøg (retinakler). Bag udvendige ankelkno ligger de to peroneusmuskler, der er med til at stabilisere og bøje fodleddet.

 

  1. M. peroneus brevis
  2. M. peroneus longus
  3. Tendo calcaneus (Achillis)
  4. Bursa subcutanea malleoli lateralis
  5. Retinaculum mm. peroneorum inferius
  6. Vagina synovialis mm. peroneorum communis
  7. Retinaculum mm. peroneorum superius

FOD UDVENDIG

Årsag: Hvis der sker en bristning af bindevævsstrøgene (retinaculum musculorum peroneorum superius og inferius) bag den udvendige ankelkno (malleolus lateralis) kan muskelsenerne, der ligger bag denne (M peroneus brevis og M peroneus longus) skride hen over denne, hvilket frembringer ubehag. Bristning af bindevævsstrøget er relativt ofte kombineret med udvendige ledbåndsskader i fodleddet.

Symptomer: Smerter ved udvendige ankelkno (malleolus lateralis), hvor der ved visse bevægelser af fodleddet kan fremkaldes en smuttende, smertefuld fornemmelse.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: Når den smertefulde bevægelse af fodleddet udføres, kan man ved almindelig undersøgelse ofte se senen smutte hen over den udvendige ankelkno. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning mens fodleddet bevæges (dynamisk ultralydscanning). Ved ultralydscanning vil man kunne konstatere, om der er blødning i det akutte stadie. Senere i forløbet kan der opstå seneskedebetændelse.

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktiviteter (løb). Hvis der ikke er jævn fremgang på aflastning og genoptræning, og der ved ultralydscanning er påvist seneskedebetændelse, kan behandlingen suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon i seneskeden, eventuelt forudgået af udtømning af væsken i seneskeden, hvilket med fordel kan foregå ultralydvejledt. I visse tilfælde kan man forsøge operativ behandling, hvis aflastning, genoptræning og medicinsk behandling ikke føres til det ønskede resultat (article).

Komplikationer: Ved manglende fremgang bør man overveje om diagnosen er korrekt, eller om der er tilstødt komplikationer:

Eventuelt suppleres med yderligere undersøgelser (røntgen, ultralydscanning).