om børns fysiske udvikling

Generelt om børns fysiske udvikling



Børn er ikke små voksne i idrætsmæssig henseende!

Viden om børn og unges vækst og pubertetsudvikling er derfor af afgørende betydning, når træningsprogrammer skal udformes, risikoen for idrætsskader skal vurderes og en forebyggende indsats planlægges. Drenge og pigers vækstmønster er stort set ens, indtil puberteten starter i 9 – 14 års alderen. Pigernes pubertet starter ca. 1-2 år før drengenes. Pigernes sekundære kønskarakterer begynder at manifestere sig omkring 11 års alderen, og drengenes omkring 12 års alder. På dette tidspunkt øges hos pigerne kroppens fedtindhold, hvorimod væksten hos drengene overvejende er fedtfri og primært sker i knogler og muskler (article-1) (article-2). I Danmark er gennemsnitsalderen for første menstruation hos piger 13,4 år og på dette tidspunkt mangler pigerne i gennemsnit 8 cm i højdevæksten.

I vækstperioden er kroppen særlig følsom for påvirkninger, f.eks. i form af fysisk aktivitet og kost. Hvis børn og unge i vækstperioden ved intensiv træning forbruger mere energi (kalorier) end der tilføres med kosten, kommer de i en negativ energibalance, hvilket bl.a. kan resultere i en reduceret højdevækst.

Det er derfor afgørende vigtigt, at børn og unge, der dyrker idræt, indtager en kost, der indeholder tilstrækkelig mængder energi, vitaminer og mineraler (bl.a. kalk). Alle disse krav opfyldes af en almindelig god, varieret kost. Det er derfor fejlagtigt at tro, at idrætsaktivitet stiller specielle krav til kosten hos børn og unge. Kosttilskud til raske børn og unge er derfor aldrig indiceret og må direkte frarådes.

Knoglernes mineralisering, tæthed og styrke (densitet) øges gennem vækstperioden og når først sit maksimum, når de unge er i begyndelsen af tyverne. Herefter reduceres kalkindholdet i knoglerne jævnt gennem livet. Jo højere kalkindholdet i knoglerne er ved 20-års alderen, jo mindre risiko er der for at udvikle knogleskørhed (osteoporose) senere i livet. En almindelig god, varieret kost samt regelmæssig fysisk aktivitet øger kalkindholdet i knoglerne.

Tidligere undersøgelser af unge kvindelige gymnaster har vist, at intensiv fysisk træning kan medføre forsinket pubertetsudvikling, øget forekomst af menstruationsforstyrrelser, forsinket knoglemodning, nedsat knoglemineralisering senere i livet samt lav højde, vægt og fedtprocent i forhold til alder (article). Andre undersøgelser har dog ikke kunne genfinde nogen negative skadevirkninger selv efter langvarig intensiv træning i vækstperioden (article-1) (article-5).

Børn og unge udvikler først sent de enzymsystemer, der er nødvendige for at forbedre den anerobe kapacitet (intervaltræning, ”syretræning”). Disse træningsformer er derfor meningsløse hos børn.

Generelt må konkluderes, at børn og unges fysiske udvikling primært er genetisk og hormonelt bestemt, og at fysisk aktivitet og en almindelig lødig kost spiller hovedroller i denne naturlige udvikling. I tilfælde af vækst- eller menstruationsforstyrrelser hos unge bør en kost- og træningsanalyse indgå i den primære lægeundersøgelse.
Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner