Print


Diagnose: CALVÉ-LEGG-PERTHES SYGDOM

Anatomi:
Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der nedsætter belastningen på ledfladerne.
  1. Caput femoris

  2. Collum femoris

  3. Trochanter minor

  4. Trochanter major

LÅRBENSHOVEDET

Årsag: Af ukendte årsager (passiv rygning menes dog at spille en rolle (article)) sker der et langsomt sammenfald (aseptisk knoglenekrose) af lårbenshovedet, der opløses og afflades, og derved medfører irritation i hofteleddet. Lidelsen rammer børn i alderen 3-11 år. Drenge rammes 3 gange så hyppigt som piger. 10% er dobbeltsidige.

Symptomer: I starten vil der ofte kun være lette smerter og træthed i hofteleddet ved bevægelse og belastning samt halten og let bevægelsesindskrænkning. Der vil meget hyppigt være bevægelsesindskrænkning ved rotation i hofteleddet. Senere kommer der tiltagende smerter og halten på grund af forkortning af benet. Engang i mellem fornemmes smerten i stedet i knæet.

Undersøgelse: Det er vigtig at blive lægeundersøgt og få stillet diagnosen så hurtigt som muligt, da det er helt afgørende for et godt behandlingsresultat. Det vil ofte være nødvendigt at supplere den almindelig kliniske lægeundersøgelse med ultralydscanning (Ultralydbillede), hvor knogleforandringerne og væsken i hofteleddet let ses (article) og eventuelt røntgen (Røntgen), hvor de sene knogleforandringer ses.

Behandling: Behandlingen bør starte så hurtigt som muligt. Behandlingen omfatter primært intensiv aflastning eventuel i kørestol. Aflastningen kan strække sig over 1-2 år. Hvis sygdommen efterlader sværere mén, kan operativ korrektion heraf blive nødvendigt (article).

Genoptræning af børn og unge: Hvilken belastning og genoptræning, der kan tillades, er helt afhængig af sværhedsgraden af sygdommen, hvorfor al genoptræning bør foregå i tæt samarbejde med de læger, der kontrollerer behandlingen.

Komplikationer: Lidelsen medfører risiko for forkortning af benet og slidgigt i hofteleddet. Chancen for at ledhovedet opheler med normal form er dog meget stor især for de yngste børn.
Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner