Print
TANDKADER.

Diagnose: TANDSKADER.

Anatomi:
Mælketænderne skiftes i barnealderen, hvorefter de permanente tænder kommer frem. Fortænderne skiftes sædvanligvis omkring 6-8 års alderen.

Årsag: Ved direkte slag på tænderne, kan disse blive så skadede, at de brækker, falder ud eller får beskadiget blodforsyningen til tanden, så denne tager varig skade.

Symptomer: Løshed af tanden, blødning fra tandkødet, smerter i tanden.

Undersøgelse: I alle tilfælde hvor tanden er slået ud, slået løs eller skæv, bør man straks tilses af en tandlæge. Resultatet af behandlingen er afhængig af, hvor hurtig man kommer til undersøgelse.

Behandling: Hvis tanden er slået helt ud, bør man om muligt sætte den på plads eller opbevare den fugtigt, bedst i saltvand (én teskefuld kogesalt i én liter vand) eller næstbedst i munden under tungen (ikke på børn eller bevidstløse) eller i et lommetørklæde fugtet med spyt, så udtørring undgås. Man skal søge akut (tand)lægehjælp. Tandlægen kan forsøge at sætte tanden på plads, så den kan vokse fast. Chancen for et godt resultat nedsættes for hver time, der går inden man kommer til (tand)læge.

Genoptræning: Man kan genoptage normal idrætsaktivitet kort efter. 
Se i øvrigt genoptræning, generelt.


Komplikationer: Tanden kan falde ud eller blive misfarvet.

Specielt: Tandbeskyttere nedsætter risikoen betydeligt for tandskader. Det er tilrådeligt i langt højere grad at anvende tandbeskyttere i mange idrætsgrene (kontaktidræt). Ved behandlingskrævende tandskader, må man overveje at vente med at påbegynde kontaktidræt indtil tanden er fastvokset, for at undgå fornyet slag mod tanden, mens den forsøger at vokse fast, (article-1), (article-2). Tandskader bør anmeldes til dit forsikringsselskab.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner