Print
BRUSKBESKADIGELSE BAGPÅ KNÆSKALLEN

Diagnose: BRUSKBESKADIGELSE BAGPÅ KNÆSKALLEN
(CHONDROMALLACIA PATELLAE)

Anatomi:
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne.




  1. Patella (Knæskal)

  2. Tibiae (Skinneben)

  3. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)

  4. Femur (Lårben)

KNÆLED


Årsag: Ved gentagne belastninger kan primært brusken og siden knoglen under brusken beskadiges (slidgigt). Slidgigtforandringer på bagsiden af knæskallen opstår hyppigt efter fald på knæet (f.eks. stregspillere i håndbold) og ved mange mindre overbelastninger. I mange tilfælde er årsagen dog ukendt. Svaghed af lårmuskel og øget udaddrejning af foden (pronation) har været mistænkt for medvirkende årsag til generne.

Symptomer: Smerter i leddet ved bevægelse med belastning specielt med bøjet knæ som f.eks. trappegang. Stivhedsfornemmelse i knæet efter længere tid i siddende stilling. Af og til kan der være hævelse i leddet (synovitis).

Undersøgelse: Ofte er almindelig lægeundersøgelse tilstrækkelig. Det er karakteristisk, at smerter udløses, når knæskallen presses mod lårbenet, hvorved der samtidig fremkommer en ru, skurrende fornemmelse. Hvis der er tvivl om diagnosen kan lægeundersøgelsen suppleres med røntgenundersøgelse med specialoptagelse, MR-scanning eller artroskopi.

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter indtil generne er aftagende. Herefter kan en genoptræning påbegyndes, der primært har til mål at styrke lårmusklerne. Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk bagpå knæskallen. Der er forsøgt forskellige operative behandlinger med utilfredsstillende resultater. (article).

Bandage: Ved bruskbeskadigelse på bagsiden af knæskallen har nogle fornemmet bedring af generne ved anvendelse af knæbandage, der kan holde knæskallen lidt til siden. Man kan også anvende knæskalsstabiliserende tape, (tape-beskrivelse).

Komplikationer: Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydscanning, MR-scanning eller artroskopi). Specielt skal man overveje:

Trods meget svære forandringer, vil man sædvanligvis uden større gener kunne dyrke idrætsgrene med mindre knæbelastende aktivitet (f.eks. svømning), mens tilbageholdenhed med idrætsgrene med stor knæbelastning (løb, boldspil) tilrådes.

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i knæet. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner