Print
BRISTNING AF BAGERSTE KORSBÅND


Diagnose: BRISTNING AF BAGERSTE KORSBÅND
(RUPTURA LIGAMENTUM CRUCIATUM POSTERIUS)

Anatomi:
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale/fibulare og mediale/tibiale). Inde i knæet findes to ledbånd, forreste og bagerste korsbånd (ligamentum cruciatum anterius og ligamentum cruciatum posterius).



  1. Ligamentum cruciatum posterius (Bagerste korsbånd)

  2. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)

  3. Meniscus medialis (Indvendige menisk)

  4. Insertio anterior menisci medialis

  5. Ligamentum transversum genus

  6. Tibiae

  7. Fibulae

  8. Ligamentum cruciatum anterius (Forreste korsbånd)

  9. Ligamentum collaterale laterale/fibulare (Udvendige sideledbånd)

  10. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)

  11. Femur

KNÆLED FORFRA

Årsag: Bristning af bagerste korsbånd opstår sædvanligvis ved et slag eller spark direkte ind på forsiden af skinnebenet lige under knæet. 
(Foto)


Symptomer: Sædvanligvis høres eller mærkes et smæld og fortsat idrætsaktivitet må afbrydes. Knæet kan hæve inden for de første timer, hvorefter knæet ikke kan bøjes helt. Relativt ofte sker der ikke hævelse i knæet. Man kan efterfølgende ofte fornemme, at benet giver efter (knæsvigt).

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse: Ved mistanke om total eller delvis bristning af korsbåndene bør man straks søge læge (skadestue), for at få stillet diagnosen. Lægen kan udføre forskellige knætest (bagerste skuffeløshed) for at undersøge stabiliteten af knæet. Man skal være opmærksom på, at løsheden i knæet ofte først kan påvises efter 2 uger. 
Det er ofte nødvendigt at supplere med MR-scanning, ultralydscanning (Ultralydbillede) (article), (eller artroskopi) for at stille diagnosen med sikkerhed.


Behandling: Behandlingen af bristninger af bagerste korsbånd omfatter sædvanligvis aflastning og genoptræning. Kun i tilfælde af udtalt løshed eller hvis bristningen er kombineret med andre ledbåndsbristninger tilrådes operation. (article)

Man må forvente et genoptræningsforløb over mindst ½ år.

Bandage: Hængsel bandage (Don-Joy) kan anvendes de første par uger. Tape behandling af korsbåndsbristninger i knæet har ingen sikker effekt.

Komplikationer: Ved manglende fremgang må man overveje: Specielt: Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner