Print
OSGOOD-SCHLATTER SYGDOM

Diagnose: OSGOOD-SCHLATTER SYGDOM

Anatomi:
Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (m vastus lateralis, m vastus medialis, m vastus intermedius og m rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae), hvor der hos unge er en voksezone (apofyse). Funktionen af knæskalssenen er derfor at overføre den kraft, den store forreste lårmuskel præsterer, når knæet strækkes.




  1. M. rectus femoris

  2. M. vastus medialis

  3. Retinaculum patellae mediale

  4. Retinaculum patellae mediale

  5. Tuberositas tibiae

  6. Lig. Patellae

  7. Retinaculum patellae laterale

  8. M. vastus lateralis

KNÆ FORFRA


(Foto)


Årsag: Gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring, spark) medfører en overbelastningsbetinget "betændelse" (inflammation) med opflosning af knoglen ved knæskalssenens fæste på voksezonen (apofysen) ved øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Mekanismen bag udvikling af Osgood-Schlatters sygdom er den samme som ved springerknæ hos voksne. Trods Osgood-Schlatters sygdom er en af de hyppigst forekomne børneidrætsskader overhovedet, har den ikke noget dansk navn.

Symptomer: Langsomt indsættende ømhed ved øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae) under og efter idrætsaktivitet. Ved langvarige gener vil knoglefæstet på skinnebenet blive mere prominerende og kan blive så stort, at det generer, når man ligger på knæ. Specielt drenge mellem 10-16 år får symptomer, og tilstanden er særdeles hyppig og ses på næsten et hvert drengefodboldhold. Når først vækstzonen på skinnebenet lukker sig omkring 17-års alderen, svinder symptomerne.

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse: Sædvanligvis kan diagnosen stilles med sikkerhed ved almindelig lægeundersøgelse med påvisning af lokal ømhed på knæskalssenefæstet på øverste, forreste del af skinnebenet. Hvis der er tvivl om diagnosen, påvises forandringerne bedst med ultralydscanning (Ultralydbillede), men dette er i ukomplicerede tilfælde sjældent indiceret. (article).

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet (spring, spark). Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger. Hvis smerten har været til stede i flere måneder, kan aflastningsperioden blive betydeligt længere. Specielt lægges der vægt på udspænding af forreste lårmuskel. Is-behandlingen kan gentages hver gang, der i genoptræningsforløbet fremkaldes ømhed ved knæskalssenefæstet. Ved generende smerter ved gang kan som led i aflastningsperioden overvejes medicinsk behandling i form af gigtmedicin i gel form (NSAID). Injektioner med binyrebarkhormon har ingen plads i behandlingen. (article). Når smerterne er svundet, kan idrætsaktiviteten forsigtig genoptages. Der vil ofte komme tilbagefald, hvorefter aflastningen bør påbegyndes hurtigst muligt. Det vil sædvanligvis i aflastningsperioden være tilstrækkeligt afstå fra de mest belastende øvelser (spring), mens mange andre træningsøvelser kan gennemføres uden gener. I langt de fleste tilfælde vil det derfor fortsat være muligt at kunne deltage i dele af sportsaktiviteten (f.eks. som målmand).

Bandage: Enkelte synes anlæggelse af tape eller tilsvarende bandage rundt om skinnebenet lige under knæskallen kan lindre på generne,
(tape-beskrivelse).


Komplikationer: Ved manglende fremgang må man overveje: Kun i meget sjældne tilfælde er der beskrevet afrivning af knæskalssenen fra fæste på skinnebenet. Den afrevne knogledel (hvorpå knæskalssenen fæster) kan ved en operation skrues fast på skinnebenet igen. (article).


Specielt:
Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i knæet.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner