Print
SENEBETÆNDELSE

Diagnose: SENEBETÆNDELSE
(tendinitis)

Anatomi:
Senerne fra låret til skinnebenet passerer knæleddet såvel ind- som udvendigt og for- og bagpå knæet.




  1. Tractus iliotibialis

  2. M. vastus lateralis

  3. Patella (Knæskal)

  4. Ligamentum collaterale laterale/fibulare

  5. Caput fibulae

  6. M. soleus

  7. M. gastrocnemius

  8. Tendo m. biciptis femoris

  9. M. plantaris

  10. M. semimembranosus

  11. M. biceps femoris (caput breve)

  12. M. biceps femoris (caput longum)

KNÆ UDVENDIGT




  1. M. gracilis

  2. M. semimembranosus

  3. M. semitendinosus

  4. Tendo m. semimembranosi

  5. M. gastrocnemius

  6. M. sartorius

KNÆREGIONENS MUSKLER OG SENER SET MEDIALT FRA


Årsag: Senebetændelse (tendinitis) opstår ved gentagne ensformige belastninger. Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen specielt ved senefæstet, hvilket medfører en "betændelse" (inflammation). Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende for den aktuelle muskelsene, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en bristning ("fiber") eller en kronisk "betændelse", men et betydeligt længere genoptræningsforløb til følge.

Symptomer: Smerter ved tryk langs senen med forværring ved udspænding og aktivering af muskelsenen.

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse: I lette tilfælde kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Svære tilfælde eller tilfælde, der ikke bedres på aflastningen, bør vurderes af en læge for at få stillet en præcis diagnose. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning, der er mest velegnet til at sikre diagnosen.

Behandling: Aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen. Ved manglende fremgang på aflastning og regelret genoptræning kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon langs den betændte muskelsene. Da injektion af binyrebarkhormon kun er et led i en længere varende genoptræning af en kronisk skade, er det ofte nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over flere uger for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger, i det senen naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode kan holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode. Hvis diagnosen stilles ved hjælp af ultralydscanning og injektionerne foretages ultralydvejledt samt genoptræningen forløber i henhold til de her skitserede principper, er behandling med binyrebarkhormoninjektioner en behandling, der kun er forbundet med beskedne risici. Ved manglende fremgang på genoptræningen og medicinsk behandling kan man overveje operativ behandling, men dette er kun yderst sjældent nødvendigt efter et regelret genoptræningsforløb.

Genoptræningen er afhængig af, hvilke sener, der er involveret, men sædvanligvis er det senerne i knæhasen, der medvirker til at bøje knæet.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig. Specielt skal man overveje:

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner