Diagnose in general



I langt de fleste tilfælde kan der stilles en præcis diagnose ved hjælp af sygehistorien og en klinisk undersøgelse. I mange tilfælde vil man dog med fordel kunne supplere med: 

Røntgen, der anvendes primært ved mistanke om brud og knoglehindeafrivninger. Undersøgelsen medfører røntgenbestråling. 

CT-scanning, der anvendes ved visse knoglebrud som supplement til almindelig røntgenundersøgelse. Undersøgelsen medfører udtalt røntgenbestråling. 

Scintigrafi, der anvendes specielt ved mistanke om træthedsbrud. Undersøgelsen medfører injektion af radioaktive stoffer, og kan i dag til en vis grad erstattes af ultralydscanning eller MR-scanning.

MR-scanning, der sædvanligvis primært er indiceret til belysning af forholdene inde i leddene (da ultralydscanning er både lettere, væsentligt billigere og formentlig mindst lige så god til at vurdere forholdene uden for leddene). Undersøgelsen medfører magnetisk bestråling, der så vidt vides er ufarlige.

Diagnostiske blokader, med lokalbedøvelse, der ved korrekt injektionsteknik (eventuelt udført ultralydvejledt) kun er forbundet med beskedne risici og kan bidrage med væsentlige diagnostiske oplysninger.

Artroskopi, der anvendes til diagnostisk undersøgelse af forholdene inde i leddene, hvis det ikke med selv den mest moderne teknologi (ultralydscanning, MR-scanning)  er muligt at afgøre "ude fra", hvad der er galt inde i et led. I forhold til de øvrige undersøgelser er artroskopi forbundet med en del risici. 

Ultralydscanning, der er den billigste, hurtigste og bedst egnede undersøgelse til at forbedre udbyttet af den lægelige, kliniske undersøgelse. Undersøgelsen medfører ultralydbestråling, der er helt ufarlig. 

Ultralydscanning har det seneste årti gennemgået en rivende udvikling. Ultralydscanning er i dag en integreret del af den kliniske undersøgelse ved idrætsmedicinske og andre reumatologiske tilstande, hvor ultralydscanningen fungere som lægens "forlængede hånd". Ved tilstande, hvor diagnosen ikke er helt afklaret eller forløbet ikke er som forventet, vil ultralydscanning sædvanligvis kunne bidrage med afklaring af forholdene. Ultralydscanning er særdeles velegnet til at fremstille strukturerne både udenfor og inde i leddene. Undersøgelsen tillader at vurdere muskler, sener og led under aktivering (dynamisk ultralydscanning) og ultralydvejledte diagnostiske og terapeutiske udtømmelser af ansamlinger (blod, ledvæske mm) samt ultralydvejledte injektioner, hvor det er muligt at placere kanylespidsen med 1/10 mm præcision. Injektioner der tidligere blev foretaget "blindt", har i under halvdelen af tilfældene ramt det ønskede mål og i mere end halvdelen af tilfældene i stedet fejlagtigt ramt andre strukturer. Af denne grund bør injektioner, hvor fejlagtig injektion er risikabel (injektion omkring de store sener og i nærheden af store kar og nerver) altid udføres ultralydvejledt. Ved ultralydscanningen kan der injiceres en lille mængde luft (mindre end én dråbe), der fungere som kontrast og sikre korrekt placering af den injicerede væske, (article),.Nye muligheder inde for ultralydscanning giver mulighed for at vurdere inflammationer/betændelser (Doppler) (Ultralydbillede) og stivheden (elastografi) i vævet (Ultralydbillede).

Eksempler hvor ultralydscanning har gjort præcis diagnose og behandling mulig

Sygehistorie 1: Træthedsbrud, (Ultralydbillede)

Sygehistorie 2: Menisk læsion, (Ultralydbillede)


Sygehistorie 3: Muskelfæste med knogleafrivning, (Ultralydbillede)

Sygehistorie 4: Seneskedebetændelse, (Ultralydbillede)


Sygehistorie 5: Inflammation (apofysitis) ved forreste lårmuskelfæstet på voksezonen ved hoftekammen (Ultralydbillede)

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner