Print

KRONISK MUSKELLOGESYNDROM

Diagnose: KRONISK MUSKELLOGESYNDROM
(KRONISK KOMPARTMENSYNDROM)

Anatomi:
Lårmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger) af kraftige, delvis ueftergivelige muskelhinder (fascier): en forreste, en indvendig og en bagerste muskelloge. (Stregtegning)

Årsag: Ved det kroniske muskellogesyndrom er der langsomt indsættende smerter i baglårsmusklerne efter nogle minutters aktivitet. Det fornemmes at musklerne "spændes" og bliver hårde, hvilket ledsages af ubehag. Hvis aktiviteten afbrydes svinder ubehaget, men kommer igen en kort periode efter genoptagelse af idrætsaktiviten.

Symptomer: Ved det akutte muskellogesyndrom er der tiltagende smerter, der ofte er kraftigere end forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Samtidig kan der komme føleforstyrrelser.

Undersøgelse: Diagnosen stilles på den karakteristiske historie samt eventuelt ved trykmåling i muskellogen. (article).

Behandling: Ved det kroniske muskellogesyndrom omfatter behandlingen primært aflastning og langsommere stigende træningsintensitet, gigtpiller (NSAID), massage (article 1). Hvis der er arvævsdannelser i musklen, kan ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon rundt om arvævsdannelsen forsøges. Ved manglende effekt af ovenstående kan der foretages operativ spaltning af muskelhinderne, hvilket sædvanligvis er et mindre indgreb med gode resultater, (article-1), (article-2).

Genoptræning: Generelt set må aktiviteten langsomt genoptages, når smerterne er svundet efter principperne som nævnt under genoptræning, generelt.

Komplikationer: Ved manglende fremgang på aflastning og langsomt genoptræning bør der udføres en ultralydscanning af musklen inden eventuel operation for at udelukke følger efter tidligere muskelbristninger: komplikationer til muskelbristninger. Hvis der er arvævsdannelser i musklerne, som kan fremkalde generne, kan ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon rundt om arvævsdannelsen forsøges.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner