Print

MUSKELBRISTNING I FORLÅR

Diagnose: MUSKELBRISTNING I FORLÅR
(RUPTURA MUSCULI)

Anatomi:
Alle muskler på låret kan principielt briste, men hyppigst sker bristninger i forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris), hvis funktion er at strække knæet og bøje hoften. Forreste lårmuskel består af fire muskler (M vastus lateralis, M vastus medialis, M rectus femoris og den dybt beliggende M vastus intermedius)




  1. Spina iliaca anterior superior

  2. M. iliopsoas (dybe hoftebøjer)

  3. Lig. inguinale

  4. Tuberculum pubicum

  5. M. pectineus

  6. M. adductor longus

  7. M. gracilis

  8. M. adductor magnus

  9. M. rectus femoris

  10. M. sartorius

  11. M. vastus medialis

  12. Tractus iliotibialis

  13. M. vastus lateralis

  14. M. tensor fasciae latae et tractus iliotibialis

  15. M. gluteus medius

LÅR FORFRA


Årsag: Når en muskel udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken (spring, spark), sker der en bristning. Langt de fleste bristninger er delvise muskelbristninger.

Symptomer: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen ("muskelforstrækning", "truende fiber"). I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerter i musklen ("delvis muskelbristning", "fibersprængning") og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen ("total muskelbristning"). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering (strække knæet) mod modstand. Ved totale bristninger kan der ofte ses og føles en defekt i musklen, og oven- eller nedenfor bristningen føles en hævelse (den sammentrukne muskelbug og blødningen). Hyppigst ses delvise muskelbristninger på forlåret ca. 10 cm under øvre, forreste hoftekamsfremspring (spina iliaca spinosus anterior superior) i rectus femoris musklen på overgangen mellem sene og kødet muskel.

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed og ingen gener ved almindelig gang kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed eller smerter kræves lægeundersøgelse med henblik på at sikre diagnose og behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning, der er den mest velegnede undersøgelse til at sikre diagnosen, (Ultralydbillede). Jo større blødningen er vurderet ved ultralydscanning, jo længere tid varer ophelingen. (article).

Behandling: Behandlingen omfatter sædvanligvis aflastning og genoptræning. Kun i meget sjældne tilfælde er operation indiceret (som f.eks. ved totale bristninger i forlårsmuskelsenen tæt på fæstet på øvre knæskal, hvor hurtig operation anbefales. (article). Selv store bristninger i lårmusklen vil sædvanligvis kunne genoptrænes uden at give funktionelle mén (men ofte kosmetiske med en uregelmæssig lårmuskel).

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lade sig lægeundersøge (på ny) og overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer til muskelbristningen.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner