Print
KRONISK MUSKELLOGESYNDROM

Diagnose: KRONISK MUSKELLOGESYNDROM
(KRONISK KOMPARTMENSYNDROM)

Anatomi:
Lårmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger) af kraftige, delvis ueftergivelige muskelhinder (fascier): en forreste, en indvendig og en bagerste muskelloge. (Stregtegning)

Årsag: Ved intensiv træning kan musklerne vokse så hurtigt, at muskelhinderne, der omgiver musklerne, ikke kan nå at give efter. Herved stiger trykket i muskelgruppen (muskellogen). I nogle tilfælde bliver trykket så højt, at der kan komme afklemning af blodkar og nerver. I andre tilfælde opstår kronisk muskellogesyndrom som komplikation til tidligere muskelbristninger.

Symptomer: Ved det kroniske muskellogesyndrom er der langsomt indsættende smerter i forlårsmusklerne efter nogle minutters aktivitet. Det fornemmes at musklerne "spændes" og bliver hårde, hvilket ledsages af ubehag. Hvis aktiviteten afbrydes svinder ubehaget, men kommer igen en kort periode efter genoptagelse af idrætsaktiviten.

Undersøgelse: Diagnosen stilles på den karakteristiske historie samt eventuelt ved trykmåling i muskellogen. (article).

Behandling: Ved det kroniske muskellogesyndrom omfatter behandlingen primært aflastning og langsommere stigende træningsintensitet, gigtpiller (NSAID) , massage (article). Hvis der er arvævsdannelser i musklen, kan ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon rundt om arvævsdannelsen forsøges. Ved manglende effekt af ovenstående kan der foretages operativ spaltning af muskelhinderne, hvilket sædvanligvis er et mindre indgreb med gode resultater. (article-1), (article-2).

Generelt set må aktiviteten langsomt genoptages, når smerterne er svundet efter principperne som nævnt under genoptræning, generelt.

Komplikationer: Ved manglende fremgang på aflastning og langsom genoptræning bør der udføres en ultralydscanning af musklerne inden eventuel operation for at udelukke arvævsdannelse i musklen som følge efter tidligere muskelbristninger. Hvis der er arvævsdannelser i musklerne, som i nogle tilfælde kan fremkalde generne kan ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon rundt om arvævsdannelsen forsøges.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner