Print
MUSKELBRISTNING AF LÅRETS INDADFØRER


Diagnose: MUSKELBRISTNING AF LÅRETS INDADFØRER
(RUPTURA M ADDUKTOR LONGUS)

Anatomi:
Lårets indadførende muskler (M adduktor longus, M adduktor brevis og M adduktor magnus samt M gracilis og M pectineus) fæster alle i lysken på skambensknoglen (tuberculum pubicum).




  1. Spina iliaca anterior superior

  2. M. iliopsoas

  3. Lig. inguinale

  4. Lig. lacunare

  5. Tuberculum pubicum

  6. M. pectineus

  7. M. adductor longus

  8. M. gracilis

  9. M. adductor magnus

KNÆ FORFRA

 

(Foto)


Årsag: Når en muskel udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken (spring, spark), sker der en bristning. Muskelbristningerne i lysken opstår oftest ved fæstet af adduktor longus musklen, der føles som en fast streng i lysken. Bristningen kan sidde helt inde på fæstet (hvor der er størst risiko for at forløbet bliver langvarigt) eller i selve muskelbugen få cm fra fæstet (hvor skaden erfaringsmæssigt heler hurtigere). Musklen skades specielt ved idrætsgrene, der er præget aktivitet med hurtig løb med pludselig retningsskifte, og idrætsgrene med megen styrketræning og beskeden smidighedstræning (fodbold, ishockey), mens det ses meget sjældent i idrætsgrene, der er præget af smidighed (gymnastik). Langt de fleste bristninger er delvise bristninger, skønt totale bristninger er beskrevet, (article).

Symptomer: Smerter ved tryk langs senen med forværring ved udspænding og aktivering af muskelsenen (sammenklemning af strakte ben mod modstand). I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen ("muskelforstrækning", "truende fiber"). I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen ("delvis muskelbristning", "fibersprængning") og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen ("total muskelbristning"). Ved totale bristninger kan der ofte føles en hævelse (den sammentrukne muskel) på indvendige side af låret.

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse: Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der ved undersøgelsen er smerter ved tryk på muskelsenefæstet i lysken og forværring samme sted ved udspænding og aktivering af indadføreren, er der næppe tvivl om diagnosen, selvom diagnostikken af lyskesmerter kan være særdeles vanskeligt, (article). Hvis der alligevel er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning, der er velegnet til vurdering af senerne.

Behandling: Aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Det vil ofte være nødvendigt at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser, primært ultralydscanning og røntgen (eller MR-scanning). Specielt skal man overveje:

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i lysken. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner