Diskus prolaps

DISKUSPROLAPS I LÆND

Diagnose: DISKUSPROLAPS I LÆND
(PROLAPSUS DISCI INTERVERTEBRALIS LUMBALIS)


Anatomi:
Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. I mellem ryghvirvlerne er indskudt bruskskiver (disci), der virker stødabsorberende. Disci ligger tæt op af rygmarvskanalen, hvorfra der afgår nerver til benene.

 

  1. Ligamentum longitudinale posterius
  2. Foramen intervertebrale
  3. Ligamentum flavum
  4. Ligamentum interspinale
  5. Processus spinosus
  6. Ligamentum supraspinale
  7. Corpus vertebrae
  8. Ligamentum longitudinale anterius
  9. Discus intervertebralis
  10. Nucleus pulposus

RYG HVIRVLER

(Foto)

Årsag: Hvis ryggen udsættes for en belastning, der overstiger dens styrke, vil der kunne opstå en revne i en af bruskskiverne, således det flydende indhold i midten af bruskskiven (nucleus pulposus) kan klemmes ud og trykke på nerveroden.

Symptomer: Smerter og stivhedsfornemmelse i lænden med udstråling til et af benene. Der kan være føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i benet. Ofte er der forværring ved hoste. I sjældne tilfælde kan der komme så alvorlig afklemning af nerverne, at der opstår problemer med at kontrollere vandladning og afføring, hvilket kræver akut operation.

Undersøgelse: Ved mistanke om diskusprolaps bør man kontakte sin læge, der vil kunne fastslå diagnose og hvilken behandling, der skal iværksættes.

Behandling: Hvis lægen finder tegn på diskusprolaps, uden alarmerende symptomer (problemer med at kontrollere vandladning og afføring eller betydelig muskelsvækkelse/lammelse), vil behandlingen primært være rettet mod at ændre på ubalancen mellem den belastning ryggen udsættes for, og den styrke ryggen er trænet op til at kunne klare. Det tilrådes derfor, at man (eventuelt via fysioterapeut) instrueres i, hvordan man mest hensigtsmæssigt belaster ryggen, og hvilke maksimalt belastende bevægelser man bør undgå (“ergonomisk vejledning”). Det kan være nødvendig med få dages aflastning for at dæmpe smerterne, men herefter bør man starte på stigende træning med mave- og rygstabiliserende og -styrkende øvelser. Hvis der er behov for smertestillende anbefales paracetamol eventuelt kombineret med gigtpiller (NSAID). Langt de fleste med diskusprolaps kan klare sig med genoptræning. (article 1). I tilfælde af manglende fremgang på ovennævnte behandling, vil man overveje CT-scanning med henblik på eventuelt operation. CT-scanning og operation kommer således først på tale, hvis genoptræningen slår fejl. (article 2). Ved alarmerende symptomer (problemer med at kontrollere vandladning og afføring eller betydelig muskelsvækkelse/lammelse) tilrådes dog akut indlæggelse for vurdering af indikation for akut operation.

Specielt: Træningen bør gennemføres “livslang” for at nedsætte risikoen for tilbagefald efter en vellykket genoptræning. Tobaksrygning medfører øget risiko for rygsmerter ved at nedsætte blodforsyningen til bruskskiverne (disci), således dagligdagens småskader ikke heler så godt op. Tobaksophør er derfor en vigtig del af behandlingen. Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i ryggen.