Scheuermann

 

Diagnose: SCHEUERMANNS SYGDOM


Anatomi:
Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler.

  1. Vertebra prominens
  2. Vertebra coccygea I (haleben)
  3. Promontorium
  4. L I (1. lændehvirvel)
  5. Th I (1. brysthvirvel)
  6. Axis

RYGGEN SET FRA SIDEN

Årsag: Ryglidelse, der rammer ca 4% af befolkningen (article). På grund af at ryghvirvlerne får kileform, opstår der en krumning (foroverbøjning) af ryggen. Der er endvidere karakteristiske røntgenfund. Årsagen er ukendt, men lidelsen er delvis arvelig (article).

Symptomer: Rygkrumninger lokaliseret højt i ryggen (thoracal Scheuermann) giver ofte kun få eller ingen symptomer. Rygkrumninger lokaliseret lavt i ryggen (thoracolumbal eller lumbal Scheuermann) medfører rygsmerter hos de fleste (article).

Undersøgelse: Diagnosen stilles ved almindelig lægeundersøgelse suppleret med røntgen (mindst 3 tilstødende ryghvirvler med mindst 5 graders kileform, Schmorlske impressioner, affladning af disci, uregelmæssige endeplader) (article). Rygskævheden forveksles ofte i starten med ”dårlig holdning”. I nogle tilfælde anbefales CT- eller MR-scanning.

Behandling: Langt de fleste tilfælde kan behandles med træning, hvor man forsøger at bevare bevægeligheden i ryggen, modvirke krumningstendensen og styrke mave- og rygmuskler. I nogle tilfælde kan man anvende korset, indtil den unge er udvokset. I sjældne tilfælde kan man foretage operation. Lidelsen har en god prognose (article), og selv efter operation kan man dyrke mange former for idræt (article).

Genoptræning af børn og unge: INSTRUKTION

Komplikationer: I nogle tilfælde kan rygskævheden have andre årsager (f.eks. infektioner, medfødte knogleforandringer, gigtsygdomme, knoglesgdomme, stofskiftesygdomme)