Senebetændelse ved siddeknoglen

Diagnose: SENEBETÆNDELSE VED SIDDEKNOGLEN
(ENTESOPATIA TUBER ISCHIADICUM


Anatomi:
De store baglårsmuskler (hasemuskler) har fælles muskelsenefæste på siddeknoglen (tuber ischii). Baglårsmusklerne bøjer knæet og strækker hoften.

  1. Bursa trochanterica m. glutei maximi
  2. M. gluteus maximus
  3. M. biceps femoris (caput longum)
  4. M. semitendinosus
  5. M. semimembranosus
  6. M. adductor magnus
  7. M. gracilis
  8. M. quadratus femoris
  9. Bursa ischiadica m. glutei maximi

(Foto)

HØJRE SÆDEMUSKLER, BAGFRA

Årsag: “betændelse” (inflammation) af senefæsterne (tendinitis) ved siddeknoglen (tuber ischiadicum) opstår ved gentagne ensartede (over)belastninger (løb, spurter). Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet. Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende for den aktuelle muskelsene, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en bristning af baglårsmuskelfæstet på siddeknoglen (”fiber”), med et betydeligt længere genoptræningsforløb til følge.

Symptomer: Smerterne på siddeknoglen kan af og til trække ned bag på låret. Smerterne forværres ved tryk på siddeknoglen (f.eks. siddende stilling), udspænding og aktivering af baglårsmusklerne (bøjning i knæet mod modstand).

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed og ingen gener ved almindelig gang kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed anbefales lægeundersøgelse med henblik på at sikre korrekt diagnose og behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning og eventuel MR-scanning, der er mest velegnet til at sikre diagnosen (article). Jo større blødningen er vurderet ved ultralydscanning, jo længere tid varer ophelingen.

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og genoptræning (article). Ved manglende fremgang på genoptræningen kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon rundt om det betændte muskelsenefæste på siddeknoglen. Da injektion af binyrebarkhormon er et led i en langvarig genoptræning af en kronisk skade, er det afgørende nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige uger til måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode. Hvis diagnosen stilles ved hjælp af ultralydscanning og injektionerne foretages ultralydvejledt samt genoptræningen forløber i henhold til de her skitserede principper, er behandling med binyrebarkhormoninjektioner en behandling, der kun er forbundet med beskedne risici. Ved manglende fremgang på genoptræningen og medicinsk behandling kan man forsøge operativ behandling. Langtidsresultaterne af operationerne er erfaringsmæssigt ofte skuffende trods offentliggørelse af mindre serier med gode resultater (article).

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig, eller om der er tilstødt komplikationer. Specielt bør følgende overvejes: