Print
SENEBETÆNDELSE AF ØVRE SKULDERBLADSMUSKEL

Diagnose:

SENEBETÆNDELSE AF ØVRE SKULDERBLADSMUSKEL
(TENDINITIS M SUPRASPINATUS)

Anatomi: Der indgår 4 muskler i den muskelkappe (rotatorcuffen), der omgiver skulderleddet, og som har til funktion at styre, koordinere og assistere ved bevægelse i skulderen: M supraspinatus (den øvre skulderbladsmuskel), M infraspinatus, M subscapularis og M teres minor. Når armen føres ud fra kroppen og op over hovedet (abduceres) glider supraspinatus musklen ind under det øverste skulderbladfremspring (acromion).




  1. Acromion

  2. Tuberc. majus
    (humeri)

  3. M. infraspinatus

  4. Spina scapulae

  5. M. supraspinatus

HØJRE SKULDERBLADSMUSKLER, BAGFRA:
Shoulder


Årsag: Ved gentagne belastninger med armen over hovedet (tennis, svømning) bliver den øvre skulderbladsmuskelsene (M supraspinatus) "betændt" (inflammeret) hæver op og kan blive klemt mellem overarmsknoglens hoved (caput humeri) og skulderbladets øvre knoglefremspring (acromion). Herved bliver senen tillige flosset og svagere med risiko for bristninger. Ikke sjældent er senebetændelsen kombineret med slimsæksbetændelse (bursitis subacromialis).

Symptomer: Langsomt indsættende lokal ømhed efter belastningen udvendigt og forpå skulderen. Af og til udstråling ned på overarmen. Smerterne forværres når man trykker på supraspinatusmuskelsenen udvendigt, forpå skulderen samt når musklen aktiveres (armen løftes ud til siden) og udspændes (hånden føres til lænden). Der kan som følge af betændelsestilstanden og slitageforandringerne opstå forkalkninger i skuldermusklen.

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse:
I meget lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter eller besvær med at løfte armen ud fra kroppen samt ved manglende fremgang, bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre korrekt diagnose og behandling. Almindelig klinisk lægeundersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen (article-1), (article-2). Hvis der er usikkerhed om diagnosen, bør der suppleres med ultralydscanning, som er den mest velegnede undersøgelse til skulderskader, (article).

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter, udspænding og genoptræning af musklerne omkring skulderen. Ved manglende fremgang på genoptræning kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon (sædvanligvis i slimsækken (bursae subacromiale) over supraspinatusmusklen. Da injektion af binyrebarkhormon er et led i en længere varende genoptræning af en langvarig skade, er det ofte nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige uger til måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode. Hvis der er forkalkninger i skuldermusklen, kan man forsøge at suge dette ud samtidig med man injicerer binyrebarkhormon rundt om forkalkningerne, (article). Hvis injektionerne foretages ultralydvejledt opnås optimal effekt og minimal risici. Ved "blinde" injektioner rammes fejlagtigt andre strukturer i mere end halvdelen af de tilfældene, (article). Ved manglende fremgang på genoptræningen og medicinsk behandling kan man forsøge operativ behandling.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. 
Blandt andet bør overvejes:

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner