Bristning af øvre skulderbladsmuskel

BRISTNING AF ØVRE SKULDERBLADSMUSKEL

Diagnose: BRISTNING AF ØVRE SKULDERBLADSMUSKEL (RUPTURA M SUPRASPINATUS)

Anatomi: Der indgår 4 muskler i den muskelkappe (rotatorcuffen), der omgiver skulderleddet, og som har til funktion at styre, koordinere og assistere ved bevægelse i skulderen: M supraspinatus (den øvre skulderbladsmuskel), M infraspinatus, M subscapularis og M teres minor. Når armen føres ud fra kroppen og op over hovedet (abduceres) glider supraspinatus musklen ind under det øverste skulderbladfremspring (acromion).

  1. Acromion
  2. Tuberculum majus humeri
  3. M. infraspinatus
  4. Spina scapulare
  5. M. supraspinatus

SKULDERBLADSMUSKLERNE, BAGFRA

Årsag: Med alderen og ved gentagne belastninger med armen over hovedniveau (tennis, svømning) bliver den øvre skulderbladsmuskelsene (M supraspinatus) mere stiv og ueftergivelig, og kan lettere blive klemt mellem overarmsknoglens hoved (caput humeri) og acromion, hvorved senen bliver slidt  og svagere med risiko for bristninger. Når en muskel pludselig udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken, sker der en bristning (fald på strakt arm, løft eller kast med tunge genstande). De fleste bristninger er delvise muskelbristninger. Langt de fleste totale bristninger ses hos ældre med slitageforandringer i muskelsenen (hos meget gamle er totale bristninger særdeles hyppige). Det er meget sjældent, at raske sener springer. Mere end 50% af alle 60-årige uden skuldersymptomer har bristninger i rotatorcuffen.

Symptomer: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (“muskelforstrækning”, “truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (“delvis muskelbristning”, “fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er vanskeligt at bruge musklen (“total muskelbristning”). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding (hånden føres i lænden) og aktivering mod modstand (løfte armen ud til siden og op over hovedet). Smerten er lokaliseret ovenpå og udvendigt på skulderen. Man kan efter længere tid se svind af musklen bag på skulderbladet. Hos mange ældre over 60 år opstår bristningen snigende og giver ikke symptomer.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter eller besvær med at løfte armen ud fra kroppen samt ved manglende fremgang bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre korrekt diagnose og behandling. Almindelig kliniks undersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen, skønt ingen kliniske undersøgelser kan stille diagnosen med sikkerhed (artikel 1), (artikel 2). Hvis der er usikkerhed om diagnosen, bør der suppleres med ultralydscanning eller MR-scanning (evt. med kontrast), som er de mest velegnede undersøgelser til skulderskader, (artikel 3), (Ultralydbillede). Hvis der er tvivl om, hvorvidt det drejer sig om en total eller delvis bristning, kan lægen injicere lokalbedøvelse ind omkring bristningen. Hvis armen herefter bevæges frit, drejer det sig ikke om en total bristning (diagnostisk blokade).

Behandling: Kun i tilfælde af total bristning af supraspinatusmusklen hos yngre (< ca 65 år) opstået pludselig efter en betydelig belastning kan man overveje operation. Hvis bristningen er sket efter en minimal belastning skyldes det sandsynligvis, at senen er udtalt slidt (degenereret) og operation er da ikke muligt. Hvis der er indikation for operation, skal denne helst foretages inden 3 måneder efter bristningen. Resultatet af operation er imidlertid ikke dokumenteret bedre end genoptræning hvad angår smertereduktion og funktion af skulderen (artikel 4)

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Blandt andet bør overvejes: