Print
AKUT MUSKELLOGESYNDROM

Diagnose: AKUT MUSKELLOGESYNDROM
(KOMPARTMENSYNDROM)

Anatomi:
Lægmusklerne opdeles i 3 grupper (muskelloger) af kraftige muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. En forreste, en udvendig og en bagerste muskelgruppe (der er opdelt i en overfladisk og en dyb del). Hver muskelgruppe har sin egen blod- og nerveforsyning.




  1. Tendo calcaneus (Achillis)

  2. M. soleus

  3. M. gastrocnemius

UNDERBEN


Årsag: Trykket i en muskelgruppe (muskelloge) kan stige så hurtigt (pga. blødning eller væskeudtrækning), at muskelhinderne ikke kan nå at give efter. Herved kan trykket i muskellogen stige så meget, at der kan komme afklemning af blodkar og nerver.

Symptomer: Ved det akutte muskellogesyndrom er der tiltagende smerter, der ofte er kraftigere end forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Samtidig kan der kommer føleforstyrrelser i tæerne.

Akut behandling: Se her.


Akut behandling: Der må naturligvis ikke foretages kompression med elastikbind om benet.

Undersøgelse: Diagnosen stilles på den karakteristiske historie, forøget omfang af lægmusklerne, der er spændte og hårde samt ved trykmåling i muskellogen (article).

Behandling: Ved det akutte muskellogesyndrom omfatter behandlingen i svære tilfælde akut spaltning af muskelhinden. Det er helt afgørende for den fortsatte funktion af musklen, at denne operation finder sted akut, hvilket naturligvis kun er muligt, hvis idrætsudøveren søger akut lægehjælp, (article-1), (article), (article-3)

Genoptræning: Genoptræningen er helt afhængig af, hvilke muskelgrupper, der er påvirkede, den udløsende årsag (slag på musklen, muskelbristning eller overtræning) og hvilken behandling, der er udført (aflastning, operativ spaltning). Generelt set må aktiviteten langsomt genoptages, når smerterne er svundet efter principperne som nævnt under genoptræning, generelt.

Komplikationer: Der kan opstå varige skader på muskler og nerver, hvis ikke behandlingen indsættes hurtigst muligt.

Specielt: Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner