Indvendigt skinnebensbetændelse

INDVENDIG SKINNEBENSBETÆNDELSE
 

Diagnose: INDVENDIG SKINNEBENSBETÆNDELSE
(PERIOSTITIS TIBIALIS MEDIALIS, ”SHIN SPLINT”)


Anatomi:
Lægmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger) af kraftige muskelhinder (fascier). En forreste, en udvendig og en bagerste muskelgruppe (der er opdelt i en overfladisk og en dyb del). Den store bagerste muskelgruppes muskelhinde hæfter på indvendige kant af skinnebenet, mens den forreste muskelgruppes muskelhinde hæfter på udvendige kant af skinnebenet (Foto).

Årsag: Ved gentagne, ensformige belastninger kan der opstå overbelastningsbetinget “betændelse” (inflammation), hvor muskelhinden fæster på skinnebenskanten. Tilstanden ses hyppigst hos idrætsudøvere, dansere, soldater og overvægtige. Hyppige skift af løbeunderlag eller løbesko øger risikoen.

Symptomer: Smerter på indvendige skinnebenskant. Forværres ved tryk, belastning (løb) og strækning i fodleddet mod modstand (flexion). Smerten er oftest lokaliseret til nederste del af skinnebenet. Af og til kan der føles en uregelmæssig knoglekant på skinnebenet.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. I tilfælde med mere udtalte smerter eller manglende fremgang trods aflastning anbefales lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og blandt andet udelukke træthedsbrud. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at supplere med røntgen, scintigrafi, MR-scanning eller ultralydscanning.

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og langsom genoptræning. Det er afgørende, at der er gode stødabsorberende såler i skoene. I dette akutte stadie kan der suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID), og ved manglende fremgang trods aflastning og genoptræning kan der suppleres med eller injektion af binyrebarkhormon (som altid er led i en længerevarende genoptræning). I svære tilfælde uden effekt af aflastning, korrekt genoptræning og medicinsk behandling kan man operativt spalte senehinderne, der fæster på skinnebenskanten (artikel 1).

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør der foretages lægevurdering for at sikre, at diagnosen er rigtig, og at der ikke er tilstødt komplikationer i form af træthedsbrud.

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.