Print
UDVENDIG SKINNEBENSBETÆNDELSE

Diagnose: UDVENDIG SKINNEBENSBETÆNDELSE
(PERIOSTITIS TIBIALIS LATERALIS)

Anatomi:
Lægmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger) af kraftige muskelhinder (fascier). En forreste, en udvendig og en bagerste muskelgruppe (der er opdelt i en overfladisk og en dyb del). Den store bagerste muskelgruppes muskelhinde hæfter på indvendige kant af skinnebenet, mens den forreste muskelgruppes muskelhinde hæfter på udvendige kant af skinnebenet (Foto).

Årsag: Ved gentagne, ensformige belastninger kan der opstå overbelastningsbetinget "betændelse" (inflammation), hvor muskelhinden fæster på skinnebenskanten. Tilstanden ses hyppigst hos idrætsudøvere, der springer meget samt ved hyppige skift af løbeunderlag eller løbesko.

Symptomer: Smerter ved tryk på specielt udvendige skinnebenskant og ved belastning og forværres når foden bøjes op mod modstand (extention). Af og til kan der føles en uregelmæssig knoglekant på skinnebenet.

Akut behandling: Se her.


Undersøgelse: I lette tilfælde kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. I tilfælde med mere udtalte smerter eller manglende fremgang trods aflastning anbefales lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og blandt andet udelukke træthedsbrud. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Det kan være nødvendigt at supplere med røntgen, scintigrafi eller ultralydscanning.

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og langsom genoptræning. Det er afgørende, at der er gode stødabsorberende såler i skoene. Ved manglende fremgang kan der suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon (som altid er led i en længerevarende genoptræning). I svære tilfælde uden effekt af aflastning, korrekt genoptræning og medicinsk behandling, kan man operativt spalte senehinderne, der fæster på skinnebenskanten (article).

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør der foretages lægevurdering for at sikre, at diagnosen er rigtig, og at der ikke er tilstødt komplikationer i form af træthedsbrud.

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner