|
||
|
||
| Årsag: Opstår ved gentagne overbelastninger i form af løb og afsæt. Da hulfodssenen er en funktionel forlængelse af Achillessenen, er de udløsende belastninger, der medfører overbelastningsskader i hulfodssenen og Achillessenen, ofte de samme.
Symptomer: Smerter ved løb og afsæt samt tryk på hulfodssenefæstet lige under hælknoglen. Sædvanligvis er smerten mest udtalt lidt indvendigt (medialt) for fæstet. Akut behandling: Se her. Undersøgelse: I lette, tidlige tilfælde, hvor ømheden er langsomt indsættende uden pludselig forværring, kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse og i alle tilfælde, hvor der fornemmes et smæld eller pludselig jagende smerte i senen, bør man straks søge læge for at udelukke en (delvis) bristning af hulfodssenen og knoglebrud. Dette afgøres bedst med ultralydscanning (eller MR-scanning), da almindelig klinisk undersøgelse vil overse en del behandlingskrævende skader. I alle tilfælde, hvor forløbet ikke går jævnt fremad, bør der tidligt i forløbet udføres en ultralydscanning. Ved ultralydscanning vil man kunne vurdere omfanget af forandringer i senen: betændelse i senen (tendinitis), arvævsdannelse i senen (tendinosis), forkalkninger i senen, betændelse af senevævet rundt om senen (peritendinitis), slimsækkene (bursae) samt (delvise) bristninger (article) (Ultralydbillede). Behandling: Aflastning fra smerteudløsende aktivitet (løb). Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger (article). Hvis smerten har været til stede i flere måneder, og specielt hvis der ved ultralydscanning er fundet fortykkelse af og forandringer i senen, må man ofte påregne et genoptræningsforløb over flere måneder. Det er naturligvis afgørende at fodtøjet er i orden (gode løbesko med stødabsorberende hæl). Man kan aflaste hulfodssenen ved at gå i sko med svangstøtte. Is-behandlingen kan gentages hver gang man i genoptræningsforløbet fremkalder ømhed i hulfodssenen. Injektion med binyrebarkhormon eller operation er ikke indiceret hos børn. Hælspore: “betændelse” (inflammation) af hulfodssenen (fasciitis plantaris) er af og til forbundet med en hælspore. En hælspore er en knoglenydannelse, som ses ved langvarig overbelastningsbetinget ”betændelse” ved hulfodssenefæstet på hælknoglen. Hælsporen er således en følge af overbelastningsskaden og ikke årsagen hertil. Hvis man først har dannet en hælspore, forsvinder den aldrig. Hælsporen har ingen praktisk betydning og kræver ikke behandling. Mange symptomfrie idrætsudøvere har en hælspore uden at have haft symptomer fra hulfodssenefæstet. Tidligere tiders operative fjernelse af hælspore er i dag stort set forladt.
Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør følgende komplikationer overvejes:
Specielt: Da overbelastning af hulfodssenen ved fortsat overbelastning har stor risiko for at udvikle sig til kronisk hulfodssenebetændelse, der er meget vanskelig at behandle, er det naturligvis vigtigt at forebygge, at skaden (gen)opstår. Principperne i genoptræning (genoptræning af børn og unge, generelt) bør følges, så hurtigt stigende træningsbelastning i sæsonstart eller efter skadeperioder undgås. Løbesko skal passe (tæt hælkappe, stødabsorberende såler). Det er afgørende vigtig at reagere på den første ømhed eller smerter så træningen kan omlægges og forløbet afkortes.
|
