Bristning af nedre skulderbladsmuskel

BRISTNING AF NEDRE SKULDERBLADSMUSKEL
 

Diagnose: BRISTNING AF NEDRE SKULDERBLADSMUSKEL
(TENDINITIS M INFRASPINATUS)


Anatomi:
Der indgår 4 muskler i den muskelkappe (rotatorcuffen), der omgiver skulderleddet, og som har til funktion at styre, koordinere og assistere ved bevægelse i skulderen: M infraspinatus (den nedre skulderbladsmuskel), M supraspinatus, M subscapularis og M teres minor). Infraspinatusmusklen roterer armen udad.

 

  1. Acromion
  2. Tuberculum majus humeri
  3. M. infraspinatus
  4. Spina scapulare
  5. M. supraspinatus

SKULDERBLADSMUSKLERNE, BAGFRA

Årsag: Når musklen udsættes for en belastning, der er større end træningstilstanden tillader, vil der opstå en bristning i musklen. Bristning af infraspinatus (den nedre skulderbladsmuskel) er en hyppig kasteskade (håndbold). Bristninger forudgås ofte af senebetændelse, der ikke sjældent er kombineret med slimsæksbetændelse (bursitis subacromialis).

Symptomer: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (“muskelforstrækning”, “truende fiber”, “senebetændelse”), hvilket kan forudgå større bristninger, hvis ikke træningsintensiteten omlægges. I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (“delvis muskelbristning”, “fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (“total muskelbristning”). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk (udvendigt, bagpå skulderen), udspænding og aktivering mod modstand (udadrotation mod modstand).

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter samt ved manglende fremgang, bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og påbegyndelse af korrekt behandling. Almindelig klinisk lægeundersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen, (article-1), (article-2). Hvis der er usikkerhed om diagnosen, bør der suppleres med ultralydscanning, som er den mest velegnede undersøgelse til skulderskader, (Ultralydbillede), (article).

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning fra den smerteudløsende aktivitet, udspænding og genoptræning af musklerne omkring skulderen. I lette tilfælde med langsomt indsættende ømhed efter belastningen uden man har fornemmet et smæld og med god funktion af musklen (“muskelforstrækning”, “truende fiber”, “senebetændelse”), kan man ved manglende fremgang på genoptræningen overveje medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon(sædvanligvis i slimsækken (bursae subacromiale) over infraspinatusmusklen). Da injektion af binyrebarkhormoner et led i en længere varende genoptræning af en langvarig skade, er det ofte nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige uger til måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode. Ultralydvejledt injektion medfører optimal effekt og minimal risici, i det “blinde” injektioner rammer fejlagtige strukturer mere end halvdelen af tilfældene, (article) . Ved manglende fremgang på genoptræningen og medicinsk behandling kan man forsøge operativ behandling.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Blandt andet bør overvejes: