|
||
|
||
| Årsag: Bristning af de udvendige sideledbånd i fodleddet opstår, hvis foden vrikker rundt, således ledbåndene bliver overstrakt og brister. I lette tilfælde tales om forstuvning/forstrækning og i svære tilfælde om hel eller delvis bristning/overrivning. Der kan komme følgeskader i forbindelse med ledbåndsbristninger blandt andet “væskeansamling i leddet (traumatisk arthritis/synovitis)” og “seneskedebetændelsen” i fodleddet, (article) , men disse overses desværre ofte, (article).
Symptomer: Smerter på og under udvendige ankelkno (malleolus lateralis), hævelse på grund af blødning, smerter ved gang. Akut behandling: Se her. Undersøgelse: I meget lette tilfælde (lette forstrækninger) med kun minimal hævelse og ingen gener ved almindelig gang kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Størrelsen af hævelsen er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved sværere hævelse eller smerter kræves lægeundersøgelse med henblik på at udelukke “knoglebrud i anklen” og “bristning af ledbånd mellem skinneben og lægben (syndesmosebristning)”. Sædvanligvis er almindelig lægeundersøgelse tilstrækkelig til at stille diagnosen (article).Hvis der er mistanke om brud eller syndesmosebristninger, bør der foretages et røntgenbillede af fodleddet (article). Tidligere kraftige vrid i fodleddet i det akutte stadie for at vurdere graden af løsheden er ikke længere indiceret, da dette ikke har betydning for valg af behandling (article). Ultralydscanning vil kunne bidrage med værdifulde oplysninger ved ledbåndsbristninger i fodleddet, (Ultralydbillede) Behandling: Behandlingen af ledbåndsskader er i dag konservativ (genoptræning). Tidligere blev mange opereret og gipset, hvilket stort set er forladt ved ukomplicerede ledbåndsbristninger, om end der ikke er endegyldig enighed herom (article-1), (article-2). Bandage: I genoptræningsforløbet anbefales anvendelse af tape, når løbetræning på ujævnt underlag eller løb med hurtige retningsskift påbegyndes. I ledbåndene sidder nerveceller (proprioreceptorer), der sender information til hjernen om, hvordan fodleddets stilling er. Fra hjernen udgår der informationer til musklerne, der aktiveres, så fodleddet holdes korrekt. Når ledbåndene skades, fungerer disse nervebaner ikke optimalt, og risikoen for fornyede vrid i foden øges derfor. Tapens funktion er primært at stimulere de små nerveceller (proprioreceptorer) i huden, således disse kan ”vikariere” for de midlertidigt skade nerveceller i ledbåndene. Tapens funktion er således ikke en ren mekanisk ”stabilisering” af fodleddet, (tape-beskrivelse). Specielle bandager har i nogle undersøgelser vist at kunne nedsætte risikoen for ledbåndsskader, (article-1), (article-2). Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig, eller om der er tilstødt komplikationer:
Hvis genoptræningen er grebet fornuftigt an, er det særdeles sjældent, at skaden medfører et kronisk løst fodled. Hvis resultatet bliver et kronisk løst fodled anbefales intensiv koordinationstræning. Hvis dette ikke er tilstrækkelig,t kan bandager forsøges. Hvis heller ikke dette er tilstrækkeligt, kan operation med opstramning af ledbåndene forsøges. Resultaterne er sædvanligvis acceptable (article). Nedsat bevægelighed i fodleddet er en hyppig følge af ankelskader hos børn (article). Specielt: Vippebrætsøvelser er vigtige i såvel genoptræning som forebyggelse. Vippebræt øvelser bør forebyggende gennemføres jævnligt resten af den aktive idrætskarriere, hvis der tidligere har været ledbåndsskader i fodleddet. Start med at stå på begge ben på vippebrættet og støt med hænderne på væggen. Efterhånden slippes støtten med hænderne, og til sidst trænes med støtte på kun ét ben (article). |
