Bruskbeskadigelse

Anatomi: Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne.

Årsag: Vrid i knæleddet hvorved lår- og skinneben støder sammen kan forårsage bruskødelæggelser i knæet. I nogle tilfælde kan der afstødes et bruskstykke, der kan bevæges rundt i leddet (ledmus) og komme i klemme (aflåsning). Ledhinden kan sekundært blive “betændte” (inflammerede), og producere øget mængde ledvæske. I andre tilfælde løsnes et knoglestykke i knæet (osteokondritis dissicans) uden kendt årsag

Symptomer: Smerter i leddet ved bevægelse med belastning. Ofte periodevis hævelse i knæet.

Undersøgelse: Ofte er almindelig klinisk undersøgelse ikke tilstrækkelig. For at stille diagnosen er det nødvendigt med artroskopi (kikkerundersøgelse af leddet), (Foto) eller MR-scanning. (article-1) (article-2) (article-3). Ved ultralydscanning vil man kunne se mange, men ikke alle bruskskader (Ultralydbillede), hvorfor MR anbefales.

Behandling: Hvis et knoglestykke i knæet løsner sig (osteochondritis dissicans) er det vigtigt at diagnosen stilles hurtigst muligt, da hurtig behandling bedrer resultatet (article). Behandlingen kan omfatte aflastning eller operation, hvilket er afhængig af læsionens omfang og om et eventuelt knoglestykke er gået løst (article-1) (article-2). Ved vridbetingede bruskbeskadigelser omfatter behandlingen aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter (løb) indtil smertefrihed. Herefter kan en forsigtig genoptræning påbegyndes. Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk, der kun har en ringe evne til at hele op. Ved artroskopi kan man forsøge forskellige procedurer for at fremme ophelingen, men generelt er resultaterne utilfredsstillende. Resultaterne fra eksperimentelle brusktransplantationer lader endnu ikke formode, at dette indføres som rutinetilbud i den nærmeste fremtid. Ledmus, der giver symptomer, skal fjernes operativt. Ved langvarig udtalt væskeansamling i knæleddet (synovitis) kan man forsøge injektion med binyrebarkhormon i knæleddet

Genoptræning af børn og unge: Genoptræningen er afhængig af typen af bruskbeskadigelse (størrelse, lokalisation i leddet) og behandling (konservativ eller operativ). Generelt forsøger man at styrke muskulaturen omkring knæleddet.
Se i øvrigt genoptræning af børn og unge, generelt.

Komplikationer: Store bruskskader, der sidder på de vægtbærende dele af leddet, er en af de mest alvorlige idrætsskader og medfører ofte ophør med idræt.
Specielt: Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.