Bruskbeskadigelse i leddet

Anatomi: Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne.

Årsag: Lokaliserede bruskskader i ledfladerne kan opstå ved kraftige vrid i leddet, hvorved ledfladerne støder sammen og forårsager bruskødelæggelse. I nogle tilfælde kan der afstødes et bruskstykke, der kan bevæges rundt i leddet (ledmus) og komme i klemme (aflåsning).

Symptomer: Smerter i leddet ved bevægelse med belastning. Der kan endvidere af og til komme “betændelse” (inflammation) af ledhinden (synovitis), hvilket medfører væskeansamling i leddet.

Undersøgelse: Ofte er almindelig klinisk undersøgelse ikke tilstrækkelig. For at stille diagnosen er det derfor nødvendigt med artroskopi (kikkerundersøgelse af leddet) eller MR-scanning.

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktiviteter indtil smertefrihed. Herefter kan en forsigtig genoptræning påbegyndes. Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk, der kun har en ringe evne til at hele op. Ved artroskopi kan man forsøge forskellige procedurer for at fremme ophelingen, men generelt er resultaterne utilfredsstillende (article-1), (article-2). Resultaterne fra eksperimentelle brusktransplantationer er endnu ikke så gode, at dette kan indføres som rutinetilbud i den nærmeste fremtid. Ledmus, der giver symptomer, skal fjernes operativt.

Genoptræning: Genoptræningen er helt afhængig typen af bruskbeskadigelse (størrelse, lokalisation i leddet) og behandling (konservativ eller operativ).
Se i øvrigt genoptræning, generelt.

Komplikationer: Store bruskskader, der sidder på de vægtbærende dele af leddet, er en af de mest alvorlige idrætsskader, og medfører ofte ophør med idræt.

Specielt: Da der er risiko for, at skaden kan give varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.