Epifysiologi


 

Diagnose: AFGLIDNING AF LÅRBENSHOVEDET I VOKSEZONEN
(epifysiolyse caput femoris)


Anatomi:
Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der nedsætter belastningen på ledfladerne.

  1. Caput femoris
  2. Collum femoris
  3. Trochanter minor
  4. Trochanter major

LÅRBENSHOVEDET

Årsag: Af ukendte årsager sker der i nogle tilfælde en afglidning af lårbenshovedet i voksezonen. Lidelsen rammer hovedsageligt drenge i 11-16-års alderen (article).

Symptomer: I starten vil der ofte kun være lette smerter og træthed i lyske og hofteled ved bevægelse og belastning samt halten og let bevægelsesindskrænkning. Der vil meget hyppigt være bevægelsesindskrænkning ved rotation i hofteleddet. Senere kommer der tiltagende smerter og halten. Engang i mellem fornemmes smerten i stedet i knæet.

Undersøgelse: Det er vigtig at blive lægeundersøgt og få stillet diagnosen så hurtigt som muligt, da dette er helt afgørende for et godt behandlingsresultat. Det vil ofte være nødvendigt at supplere den almindelig kliniske lægeundersøgelse med røntgen (Røntgen) (inkl. Lauensteins projektion), MR eller ultralydscanning (article).

Behandling: Behandlingen bør starte så hurtigt som muligt. Behandlingen omfatter både operation, hvor ledhovedet om nødvendigt sættes på plads og fikseres samt aflastning (article).

Genoptræning af børn og unge: Hvilken belastning og genoptræning, der kan tillades, er helt afhængig af sværhedsgraden af sygdommen, hvorfor al genoptræning bør foregå i tæt samarbejde med de læger, der kontrollerer behandlingen.

Komplikationer: Lidelsen medfører risiko for varig beskadigelse af ledhovedet (caput nekrose) (article), slidgigt i hofteleddet samt forkortning af benet og nedsat bevægelighed i hofteleddet.