Knoglehindeafrivninger

KNOGLEHINDEAFRIVNINGER
 

Diagnose: KNOGLEHINDEAFRIVNINGER
(AVULSIO)


Anatomi:
De fire knogler omkring knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere dannes et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula).

 
  1. Patella (Knæskal)
  2. Tibiae (Skinneben)
  3. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
  4. Femur (Lårben)

KNÆLED

Årsag: Ved kraftige vrid i knæleddet kan ledbåndene forstrækkes og rive et lille stykke knoglehinde fra ved ledbåndsfæstet. I de fleste tilfælde svinder symptomerne efter få uger, men i nogle tilfælde fremkalder afrivningerne en “betændelse” (inflammation), der kan være meget langvarig. Knoglehindeafrivninger omkring knæleddet er hyppige og kan ses hos de fleste, der har spillet fodbold i mange år (“Fodboldknæ”). Der kan ske knoglehindeafrivninger ved knæet på alle knogler, hvor der fæstet sener eller ledbånd, men det ses langt hyppigst ud- og indvendigt på knæleddet som følge af tidligere forstrækninger af sideledbåndene.

Symptomer: Smerter ved tryk samt forværring ved udspænding af de sener eller ledbånd, der fæstet på stedet, hvor afrivningen er sket.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: Ofte er almindelig klinisk undersøgelse tilstrækkelig. Større afrivninger kan ses ved røntgen. Mange mindre knoglehindeafrivninger kan bedst ses ved ultralydscanning. Sædvanligvis vil man ved ultralydscanning kunne se “betændelse” (inflammation) omkring afrivningen, (Ultralydbillede).

Behandling: Mindre afrivninger kræver blot aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter. Større afrivninger kan nødvendiggøre operation. I nogle tilfælde kan afrivninger medføre langvarige gener med smerter, der ikke svinder trods aflastning. Dette kan skyldes, at afrivningerne medfører kronisk “betændelse” (inflammation) i vævet. I disse tilfælde kan gigtpiller (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormon rundt om afrivningen være indiceret.

Genoptræning: Genoptræningen er afhængig af typen af afrivningen og behandlingen (konservativ eller operativ). Sædvanligvis genoptrænes afrivninger indvendigt på knæet som indvendige sideledbåndsbristning, mens afrivninger udvendigt på knæet genoptrænes som udvendige sideledbåndsbristning.
Se i øvrigt genoptræning, generelt.

Komplikationer: Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydscanning eller MR-scanning). Specielt skal man overveje: