Ledvæskeudposning i knæhasen (Bakercyste)

Anatomi: Hvis der dannes for meget væske i knæleddet, vil ledvæsken trænge gennem bagsiden af ledkapslen, hvor denne er svagest, og samles i en udposning i knæhasen (Bakercyste).

Årsag: Skade i knæet, der medfører “betændelse” (inflammation) af ledhinden i knæet (synovitis), hvorved der dannes øget ledvæske i knæet. Væsken presses ud i gennem ledkapslen og samles i knæhasen (Bakercysten). Bakercysten er således et symptom på, at der er noget galt i knæet. I enkelte tilfælde kan forbindelsen fra leddet til Bakercysten afklemmes, således Bakercysten fortsat kan være til stede, selvom skaden i knæet er ophelet.

Symptomer: Fornemmelse af udfyldning i knæhasen samt besvær med at bøje knæet helt. Ofte er der endvidere gener fra den forandring i knæet, der fremkalder Bakercysten.

Undersøgelse: Da Bakercysten sædvanligvis er et symptom på, at der er en skade i knæet, bør alle med Bakercyster og gener fra knæet lægeundersøgelse. Ved almindelig lægeundersøgelse er det vanskeligt at diagnosticere selv store Bakercyster. Diagnosen stilles lettest og hurtigst ved ultralydscanning (Ultralydbillede).

Behandling: Behandlingen er naturligvis afhængig af den skade i knæleddet, der har udløst Bakercysten. Ansamlingen i knæet og Bakercysten kan behandles med gigtpiller (NSAID) eller mere effektivt injektion med binyrebarkhormon i knæet (eller Bakercysten) forudgået af udtømning af væsken, hvilket med fordel kan gøres ultralydvejledt. Hvis der er forbindelse mellem knæled og Bakercyste, kan der udtømmes ledvæske fra Bakercysten, og man kan på ultralydscanneren se det injicerede binyrebarkhormon fordele sig i såvel knæled som Bakercyste. (article). Hvis Bakercysten ikke kommunikerer med knæleddet er indholdet af Bakercysten ofte meget tykt (gelatinøs).

Genoptræning: Behandlingen er helt afhængig af, hvad der har udløst Bakercysten.
Se i øvrigt genoptræning, generelt.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig. Specielt bør man overveje følgende:

• bruskbeskadigelse (osteokondrale læsioner)
• indvendig sideledbåndsbristning
• udvendig sideledbåndsbristning
• bristning af forreste korsbånd
• bristning af bagerste korsbånd
• menisklæsion
• betændt slimhindefold (plica)
• knoglehindeafrivninger (periosteal avulsion)
• senebetændelse
• væskeansamling i leddet (traumatisk arthritis/synovitis)
• slimsæksbetændelse
• slidgigt

I sjældne tilfælde kan slimsækkene blive inficeret med bakterier. Dette er en alvorlig tilstand, hvor slimsækken bliver rød, varm og tiltagende hævet og øm. Denne tilstand kræver umiddelbart lægeundersøgelse og behandling. Hvis ikke der er fremgang på aflastning, medicinsk behandling (inklusiv ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon) kan man forsøge operativt at fjerne slimsækken.