Menisklæsion

Anatomi: Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Både indvendigt og udvendigt i leddet er der en ringformet bruskskive (menisk). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale/fibulare og mediale/tibiale). Den indvendige menisk sidder fast på det indvendige sideledbånd, men den udvendige menisk sidder ikke fast på det udvendige sideledbånd.

Årsag: Meniskbristninger opstår sædvanligvis, når knæet strækkes samtidig med, det roteres. Herved klemmes menisken mellem lårben og skinneben. Indvendige menisk skades langt hyppigere end udvendige. Meniskskader hos børn er meget sjældne. (article)

Symptomer: Smerter på ledlinien ved tryk og ved rotation af knæet. Smerterne opstår ofte pludselig ved bestemte bevægelser og kan ledsages af hævelse i knæet. I nogle tilfælde kan knæet låse (fordi en flig af menisken kommer i klemme). I andre tilfælde kan man fornemme en lille, øm væskeudposning ved ledlinien (meniskcyste). Ved langvarige gener vil lårmusklen ofte svinde ind.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: Ved mistanke om skader inde i knæleddet er lægeundersøgelse altid nødvendigt. Ofte er almindelig klinisk undersøgelse ikke tilstrækkelig. Lægen kan udføre forskellige knætest (rotationstest), men der er typisk ømhed på ledlinien med forværring ved rotation i knæleddet. For at stille diagnosen er det ofte nødvendigt med artroskopi (kikkerundersøgelse af leddet), MR-scanning eller ultralydscanning.(article) (Ultralydbillede)

Behandling: Behandlingen omfatter i tvivlstilfælde aflastning og genoptræning af knæet. Hvis generne ikke langsomt svinder, hvis der er aflåsningstilfælde eller hvis det er oplagt, at menisklæsionen er stor (f.eks. vurderet ved ultralydscanning), må man overveje operation. Ved operation kan man forsøge at sy det afrevne meniskstykke fast (hvilket vil kræve en betydelig længere genoptræningsperiode, men formentlig på lang sigt nedsætte risikoen for slidgigtforandringer i knæet) (article). Sædvanligvis fjernes den afrevne del af menisken. I sjældne tilfælde fjernes hele menisken.

Efter operation kan belastningen af knæet starte så snart smerterne og hævelsen i knæet er svundet. I bedste fald er fuld aktivitet mulig efter et par uger. Det burde i ukomplicerede tilfælde være muligt genoptage idrætsaktiviteten på fuldt niveau i løbet af én måned. Træningen må ikke medføre tiltagende hævelse (eller smerter) i knæet.

Komplikationer: Ved manglende fremgang inden operation må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydscanning eller MR-scanning). Specielt skal man overveje:

• bruskbeskadigelse (osteokondrale læsioner)
• udvendig sideledbåndsbristning
• indvendig sideledbåndsbristning
• bristning af forreste korsbånd
• bristning af bagerste korsbånd
• knoglehindeafrivninger (avulsio)
• senebetændelser
• væskeansamling i leddet (traumatisk arthritis)
• slimsæksbetændelse
• slidgigt
• betændt slimhindefold (plica synovialis)

Efter artroskopien skal man overveje væskeansamling i leddet (synovitis) og infektion i arret eller knæleddet, hvilket altid kræver lægebehandling snarest muligt. Specielt: Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.