Slimsæksbetændelse

Anatomi: Der er rundt omkring knæet talrige slimsække, der tjener det formål, at nedsætte trykket på muskler, sener og ledbånd, hvor disse ligger tæt op af knoglefremspring. Der kan være slimsække ved alle muskelsenefæster rundt om knæet både udvendigt (f.eks. bursa pes anserinus, bursa subtendinea m bicipitis), indvendigt, forpå (f.eks. bursae præpatellaris, bursa infrapatellaris profunda) og bagpå knæet (f.eks. bursae m semimembranosus, bursa subtendinea m gastrocnemii medialis og lateralis, Bakercyste).

Årsag: Ved gentagne belastninger eller ved slag kan slimsækkene blive “betændte” (inflammerede) og producere øget væske, hæve op og blive smertefulde. Selv om tilstanden kaldes slimsæksbetændelse, er der sædvanligvis ikke infektion i slimsækken.

Symptomer: Smerter ved tryk på slimsækken, der af og til (men langt fra altid) kan fornemmes hævet. Smerten forværres, når musklen over slimsækken aktiveres.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og påbegyndelse af eventuel behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning, der er mest velegnet til at sikre diagnosen.

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning. Behandlingen kan eventuelt suppleres med gigtpiller (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormoni slimsækken forudgået af udtømning af denne, hvilket med fordel kan gøres ultralydvejledt. (article).

Genoptræning: Behandlingen er helt afhængig af, hvilken slimsæk, der er “betændt” (inflammeret), men sædvanligvis kan idrætsaktiviteten genoptages forsigtigt, når smerterne er svundet, specielt hvis man har været i stand til at fjerne årsagen til slimsæksbetændelsen.
Se i øvrigt genoptræning, generelt.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Specielt bør følgende overvejes:

• udvendige sideledbåndsbristning
• indvendige sideledbåndsbristning
• bristning af forreste korsbånd
• bristning af bagerste korsbånd
• menisklæsion
• knoglehindeafrivninger (periosteal avulsion)
• senebetændelser
• betændt slimhindefold (plica synovialis)

I sjældne tilfælde kan slimsækkene blive inficeret med bakterier. Dette er en alvorlig tilstand, hvor slimsækken bliver rød, varm og tiltagende hævet og øm. Denne tilstand kræver umiddelbart lægeundersøgelse og behandling. Hvis ikke der er fremgang på aflastning, medicinsk behandling gigtpiller (NSAID) og ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon, kan man forsøge operativt at fjerne slimsækken.

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.