Træthedsbrud

print
TRÆTHEDSBRUD
 
Diagnose: TRÆTHEDSBRUD
(STRESS FRAKTUR)


Anatomi:
Lårbenet (femur) og bækkenet samt korsbenet (og det lille haleben) udgør knoglerne i hofteregionen.

 
  1. Caput femoris
  2. Collum femoris
  3. Trochanter minor
  4. Trochanter major

BÆKKEN OG LÅRBEN FORFRA


Årsag: Gentagne belastninger specielt ved gang eller løb kan medføre revner (træthedsbrud) i alle knoglerne, hvoraf lårbenshalsen (collum femoris) er den knogle, hvor træthedsbruddene er hyppigst, (article-1), (article-2).

Symptomer: Smerter i hoften/lyske ved tryk (direkte og indirekte ømhed) og ved belastning (gang, løb).

Undersøgelse: Røntgen. Da mange træthedsbrud ikke kan ses tidligt i forløbet kan røntgen gentages efter få uger, hvis der fortsat er mistanke om træthedsbrud. Scintigrafi, CT-, ultralyd- og MR-scanning kan ofte diagnosticere træthedsbrud langt tidligere end røntgen, (Ultralydbillede).
Det er helt afgørende for resultatet af behandlingen, at diagnosen stilles så tidligt som muligt, (article).

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning. I nogle tilfælde er operation nødvendigt, (article).

Genoptræning: Genoptræningen er helt afhængig af brudtype og behandling (konservativ eller operativ).
Se i øvrigt genoptræning, generelt.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lade sig lægevurdere igen for at sikre, at bruddet heler planmæssigt op. I nogle tilfælde kan der dannes et falsk led (pseudoartrose), hvilket vil kræve operativ behandling.

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen.