KONDITION

TRIN4

GENOPTRÆNING

Genoptræning efter:
BETÆNDELSE AF HULFODSSENEN
(FASCIITIS PLANTARIS)

TRIN 4

De fleste børn kan klare sig med aflastning indtil smerterne aftager, hvorefter sportsaktiviteten langsomt kan genoptages. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med hulfodssenebetændelse.
Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for ”Betændelse af hulfodssenen”, som findes under voksenskader.
KONDITION
Ubegrænset: Cykling, svømning og løb med stigende distancer.

UDSPÆNDING
(5 min)

Stå med træningsbenet strakt bagud og tæerne pegende fremad. Bøj langsomt i knæet, så der kommer tiltagende udspænding af lægmusklen. Hold udspændingen i 20 sekunder. Slap af i 20 sekunder.

Stå med træningsbenet strakt med fodleddet bøjet op af væggen. Pres underlivet mod væggen, så der kommer tiltagende udspænding af lægmusklen. Hold udspændingen i 20 sekunder. Slap af i 20 sekunder.

KOORDINATION
(5 min)

Vippebræt. Hold balancen på to ben, eventuelt med hånden støttende mod væggen. Senere balance på ét ben uden støtte. Kig frem og hold knæet led bøjet.

STYRKE
(10 min)

Sid med bare tæer på et viskestykke. Krøl viskestykket sammen med tæerne.

Stå på begge forfødder på en skammel eller dørkarm og med hælen ud over kanten. Rejs dig langsomt op på tæer med vægten på det raske ben. Sænk dig langsomt ned på træningsbenet, så langt du kan komme. Brug det raske ben til at komme op på tæer igen. Øvelsen skal udføres både med strakt og på bøjet knæ. Belastningen kan øges ved at tage en rygsæk på og efterhånden øge belastningen i rygsækken.

Stå på tæerne med bøjede knæ. 
Læg vægten frem på tåspidserne og hold balancen.

Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov.