betændelse af lårets indadfører (tendinitis m adduktor longus)

BETÆNDELSE AF LÅRETS INDADFØRER

Diagnose: BETÆNDELSE AF LÅRETS INDADFØRER
(TENDINTIS M ADDUKTOR LONGUS)


Anatomi:
Lårets indadførende muskler (M adduktor longus, M adduktor brevis og M adduktor magnus samt M gracilis og M pectineus) fæster alle i lysken på skambensknoglen.

  1. Spina iliaca anterior superior
  2. M. iliopsoas
  3. Lig. inguinale
  4. Lig. lacunare
  5. Tuberculum pubicum
  6. M. pectineus
  7. M. adductor longus
  8. M. gracilis
  9. M. adductor magnus

KNÆ FORFRA

 

(Foto)

Årsag: Senebetændelse (tendinitis) opstår ved gentagne ensformige (over)belastninger. Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet, hvilket medfører “betændelse” (inflammation). Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende for den aktuelle muskelsene, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en bristning (“fiber”) med et betydeligt længere genoptræningsforløb til følge. Adduktor longus musklen, der føles som en fast streng i lysken, er den af de indadførende muskler, der hyppigst skades. Musklen skades specielt ved idrætsgrene, der er præget af aktivitet med hurtige løb med pludselig retningsskift, megen styrketræning og beskeden smidighedstræning (fodbold, ishockey), mens det ses meget sjældent i idrætsgrene, der er præget af smidighed (gymnastik). I nogle tilfælde kan betændelsen sprede sig til mavemuskelfæstet på skambenet og til skambensleddet (symfysen).

Symptomer: Smerter ved tryk langs senen med forværring ved udspænding og aktivering af muskelsenen (sammenklemning af strakte ben mod modstand).

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Svære tilfælde eller tilfælde, der ikke bedres på behandlingen, bør vurderes af læge for at få stillet en præcis diagnose. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der ved undersøgelsen er smerter ved tryk på muskelsenefæstet i lysken og forværring samme sted ved udspænding og aktivering af indadføreren, er der næppe tvivl om diagnosen, selvom diagnostikken af lyskesmerter kan være særdeles vanskeligt,(article) Hvis der alligevel er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning, der er velegnet til vurdering af senerne.

Behandling: Da senebetændelse af lårets indadfører (M adduktor longus) er en af de idrætsskader, der har størst risiko for at blive kronisk, er det af helt afgørende betydning, at behandlingen starter, så snart de første symptomer mærkes (og ikke efter flere måneders tiltagende gener). Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen. (article). Is-behandling anvendes efter træning, hvis der fornemmes ømhed i lysken. Ved manglende fremgang på aflastning og genoptræning kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon rundt om den betændte del af senen. Injektion af binyrebarkhormon er altid et led i en langvarig genoptræning af en meget alvorlig, kronisk skade. Det er derfor afgørende nødvendigt, at genoptræningsforløbet efter injektionen strækker sig over adskillige måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode. Det er ikke usædvanligt, at genoptræningen strækker sig over et halvt år, inden maksimal belastning i form af løb med retningsskift tillades. Ved manglende fremgang på genoptræning og konservativ behandling kan man forsøge operativ behandling. Langtidsresultaterne af operationerne er ofte skuffende.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig. Det vil ofte være nødvendigt at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser, primært ultralydscanning og røntgen (eller MR-scanning).  Specielt skal man overveje

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i lysken. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.