betændelse af skambensleddet (osteitis pubis)

BETÆNDELSE AF SKAMBENSLEDDET

Diagnose: BETÆNDELSE AF SKAMBENSLEDDET
(OSTEITIS PUBIS)


Anatomi:
Bækkenet består af 2 halvdele, der samles bagtil ved korsbenet og fortil ved skambensleddet (symfysis pubica). Mavemusklen (M rectus abdominis) hæfter på skambenet. Lårets indadførende muskler (bl.a. M adduktor longus) fæster i lysken lige under skambenet.

  1. Symphysis pubica

SKAMBENSLED

Årsag: Skønt tilstanden benævnes “betændelse af skambensleddet” har det (sædvanligvis) intet med infektion at gøre,(article). Ved gentagne ensformige (over)belastninger opstår der en “betændelse” (inflammation) af skambensleddet, hvorved leddet kan blive løst, således de to bækkenhalvdele kan bevæge sig en smule i forhold til hinanden ved kraftige belastninger. (På mange områder er symptomerne de samme, som hos gravide med bækkenløsning). “Betændelsen” er en advarsel om, at træningen gennem lang tid har været for belastende, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en kronisk tilstand med et betydeligt længere genoptræningsforløb til følge. Ofte er betændelsen af skambensleddet forudgået af langvarig betændelse af lårets indadfører (tendintis M adduktor longus) eller betændelse af mavemuskelfæstet på skambenet (tendinitis M rectus abdominis). Betændelse af skambensleddet (osteitis pubis) ses specielt ved idrætsgrene, der er præget af aktivitet med hurtig løb med pludselig retningsskift (fodbold, ishockey).

Symptomer: Smerter omkring skamben, mavemuskelfæste og lyske. Forværres ved asymmetriske belastninger (hop på ét ben).

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: Betændelse af skambensleddet er idrætsmæssigt en alvorlig tilstand, der altid kræver lægeundersøgelse. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Der vil oftest være ømhed på skambensleddet (direkte og indirekte). Undersøgelserne kan suppleres med røntgen, scintigrafi, MR- og ultralydscanning. Diagnosen af lyskesmerter kan være særdeles vanskelig,(article)

Behandling: Betændelse af skambensleddet er ofte slutstadiet af en dårlig behandlet, kronisk overbelastning af muskelfæsterne på skamben og i lyske. Man må påregne en genoptræningsperiode, der i svære tilfælde kan vare ét år (og i værste fald umuliggør tilbagevenden til idrætsaktivitet). Det er derfor afgørende, at behandlingen indledes så hurtig som muligt, uden den udløsende idrætsaktivitet forsættes. Behandlingen omfatter primært aflastning og siden langsomt stigende styrketræning af muskulaturen omkring skambensleddet (mave, lyske), bækken og lænd. Ved manglende fremgang på genoptræningen kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon rundt om de betændte senefæster eller i skambensleddet, (article). Injektionen kan med fordel foretages ultralydvejledt. Da injektion med binyrebarkhormon altid er et led i en langvarig genoptræning af en meget alvorlig, kronisk skade, er det afgørende nødvendig, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald. ½-1 års genoptræning inden maksimal belastning i form af løb med retningsskift tillades, er ikke usædvanligt. Enkelte har forsøgt at operere for denne tilstand, der sædvanligvis går i ro, når belastningen (idrætsaktiviteten) ophører, (article). Operationen består af en stivgøring af skambensleddet, (article), og er forbundet med ikke ubetydelige risici.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig. Det vil ofte være nødvendigt at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser, primært ultralydscanning og røntgen (eller MR-scanning). Specielt skal man overveje: