bristning af den dybe hoftebøjer (iliopsoas)

BRISTNING AF DEN DYBE HOFTEBØJER

Diagnose: BRISTNING AF DEN DYBE HOFTEBØJER
(RUPTURA MUSCULUS ILIOPSOAS)


Anatomi:
Den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) består af to muskler. Psoas musklen udspringer fra lændehvirvlerne og Iliacus musklen udspringer fra hoftebenets inderside. De to muskler smelter sammen og hæfter begge på lårbenets inderside (trochanter minor). Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel.

  1. Origines m. psoatis
  2. M. psoas major (overskåret)
  3. M. iliacus
  4. M. psoas major
  5. M. psoas minor

BÆKKEN FORFRA

Årsag: Når en muskel udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken (spring, spark), sker der en bristning. Langt de fleste bristninger er delvise muskelbristninger.

Symptomer: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (“muskelforstrækning”, “truende fiber”) som f.eks. ved vristspark til en bold. I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (“delvis muskelbristning”, “fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen som f.eks. at gå op af trapper (“total muskelbristning”). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering mod modstand. I nogle tilfælde kan blødningen blive så stor, at den afklemmer nerven til benet (nervus femoralis) med tiltagende smerter, kraftnedsættelse og symptomer ned i benet. (article).

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed og ingen gener ved almindelig gang (“muskelforstrækning”, “truende fiber”) kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed eller smerter kræves lægeundersøgelse med henblik på at sikre diagnose og behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydscanning, der er mest velegnet til at sikre diagnosen. Det vides at jo større blødningen vurderet ved ultralydscanning er, jo længere tid varer ophelingen. (Ultralydbillede) (article)

Behandling: Behandlingen består sædvanligvis af aflastning og forsigtig genoptræning. (article) Kun i meget sjældne tilfælde er operation indiceret (som f.eks. ved totale bristninger eller meget store blødninger)

Komplikationer: Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt eller om der er tilstødt komplikationer. Det vil ofte være nødvendigt at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser, primært ultralydscanning og røntgen (eller MR-scanning). :