|
NSAID (gigtmedicin) Anvendelse af NSAID er udbredt i sport som smertestillende og inflammations dæmpende behandling. Indikation. Overbelastningssymptomer fra sener. Der er gennemført adskillige videnskabelige undersøgelser med NSAID-behandling ved akutte seneskader. Ophelingen er lidt hurtigere og “betændelsen” (inflammationen) let reduceret sammenlignet med placebo (“snydemedicin”) i de fleste, men ikke alle undersøgelser. Enkelte undersøgelser har vist øget instabilitet og nedsat bevægelighed i leddene efter NSAID-behandling. Akutte muskelskader. Der eksisterer kun få dyreundersøgelser omhandlende NSAID-behandling ved akutte muskelskader. Der er påvist øget muskelkraft, men nedsat heling af skadet væv Myositis ossificans (“forkalkning i musklerne efter blødning”). Én undersøgelser viser, at forkalkningen i muskulaturen efter hofteoperation er sikker reduceret hos patienter, der efter operationen behandles med NSAID. Kroniske muskel og sene skader. Der er ikke overbevisende videnskabeligt belæg for at anvende NSAID ved kroniske muskel eller seneskader. Bivirkninger. Bivirkninger fra mave-tarm (sure opstød, halsbrand og mavesår) er hyppige efter NSAID-behandling. De nye gigttabletter (“selektive COX-2 hæmmere”) reducerer antallet af alvorlige bivirkninger fra mave-tarm, men øger risikoen for blodpropper ved langtidsbehand-lingen. Dette gælder sandsynligvis alle NSAID, hvorfor absolut mindste dosis tilrådes (article). Overfølsomhedschok, nyreskader, knoglemarvsskader er beskrevet, men er meget sjældne. Der ses kun beskedne bivirkninger efter lokalbehandling med NSAID (allergi). Kontraindikationer. Hos raske idrætsudøvere er allergi stort set eneste kontraindikation for NSAID behandling. Hos syge med mavesår, forhøjet blodtryk, lever- hjerte- og nyresygdom tilrådes forsigtighed med NSAID-behandling. Administration. Tabletbehandling anbefales. Enkelte placebo kontrollerede studier tyder på, at lokal NSAID som gel er sikkert bedre end placebo ved akutte skader, skønt blodkoncentration efter lokalbehandling kun udgør mindre end 10% af niveauet efter tabletbehandling eller efter indsprøjtning i musklerne. Der er ingen videnskabelig begrundelse for at anvende indsprøjtninger. Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer det ideelle tidspunkt for start og varighed af NSAID-behandlingen. Diskussion. Det er ikke endeligt afklaret om hæmning af den akutte “betændelse” (inflammationen) er en ubetinget fordel. Smerte og ubehag er i alt fald delvis betinget af “betændelsen”. Ved at reducere “betændelsen” reduceres symptomerne, hvorved genoptræningen kan påbegyndes hurtigere. På den anden side er betændelsesceller ansvarlig for den nedbrydning af ødelagt væv, som er nødvendigt for fjernelse af døde muskelfibre og lignende. Konklusion. Adskillige kliniske undersøgelser har dokumenteret at behandling med NSAID har nogen effekt ved sportsskader. Der er dog fortsat flere ubesvarede spørgsmål, således at en sikker og entydig indikation for behandling med NSAID ikke kan gives. Hvis systemisk NSAID-behandling er indiceret anbefales lavest muligt dosering for at nedsætte risikoen for bivirkninger. NSAID-behandling er som ovenfor nævnt kun et supplement til basisbehandlingen, der er “aktiv hvile” med stigende træningsintensitet inden for smertegrænsen. Hvis NSAID misbruges som smertestillende til at forsætte en skadelig idrætsaktivitet, vil behandlingen indirekte øge risikoen for kroniske skader. Af denne grund bør al NSAID behandling til idrætsudøvere være ordineret af læge med kendskab til basale genoptræningsprincipper.
|