Indre springhofte

INDRE SPRINGHOFTE

Diagnose: INDRE SPRINGHOFTE
(COXAE SALTANS, INTERN)


Anatomi:
Den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) består af to muskler. Psoas musklen udspringer fra lændehvirvlerne og Iliacus musklen udspringer fra hoftebenets inderside. De to muskler smelter sammen og hæfter begge på lårbenets inderside (trochanter minor). Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel

  1. Origines m. psoatis
  2. M. psoas major (overskåret)
  3. M. iliacus
  4. M. psoas major
  5. M. psoas minor

Bækken forfra

Årsag: Ved gentagne belastninger kan muskelsenen blive “betændt” (inflammeret) , hæve op og ved visse bevægelser smutte hen over et af knoglefremspringene ved bækken eller hofteled. Når senen smutter hen over knoglefremspringet, fremkaldes de generende symptomer. Der kendes i alt fald 3 forskellige årsager til springhofter: Ydre springhofte (tractus iliotibialis), indre springhofte (iliopsoas senen) og ledbetingede (intraartikulære) årsager, (article). Behandlingen er afhængig af årsagen.

Symptomer: Ved visse bevægelser i hofteleddet kan den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) bringes til at smutte hen over en af knoglefremspringene på bækken eller hofteled, hvorved der fornemmes og ofte høres en smuttende fornemmelse, der er ledsaget af ubehag.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I meget lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre diagnosen. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres dynamisk ultralydscanning, hvor man kan se senen smutte samtid med, at dette udløser symptomerne. (article 1) (article 2) (article 3)

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning. Behandlingen kan ved manglende jævn fremgang suppleres med gigtpiller (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormon, hvilket bør foregå ultralydvejledt for at sikre optimal effekt og minimal risiko. Kun i meget sjældne tilfælde er kirurgisk behandling nødvendig.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Blandt andet bør følgende overvejes: