Piriformis syndrom

MUSKELINFILTRATION I EN AF BALDEMUSKLERNE

Diagnose: MUSKELINFILTRATION I EN AF BALDEMUSKLERNE
(PIRIFORMIS SYNDROM)


Anatomi:
Piriformis musklen er en lille muskel, der udspringer fra korsbenet og fæster på ydre lårbensfremspring (trochanter major). Musklen hjælper til med at roterer låret udad.

  1. Trochanter major
  2. Trochanter minor
  3. Femur (lårben)
  4. M. obturatorius externus
  5. Tuber ischiadicum („siddeknoglen“)
  6. M. obturatorius internus
  7. Lig. sacrotuberale
  8. Lig. sacrospinale et. m coccygeus
  9. M. piriformis

M. PIRIFORMIS

Årsag: Hvis musklen bliver overbelastet, vil den blive spændt og øm. I nogle tilfælde kan musklen blive så spændt og stram, at den klemmer på ischiasnerven (nervus ischiadicus).

Symptomer: Smerter dybt i balden eventuelt med periodevis udstråling til benet.

Undersøgelse: Lægen vil ved forskellige kliniske undersøgelse kunne sandsynliggøre diagnose ved at påvise ømhed ved tryk i musklen (dybt i balden) samt fremkalde smerter ved udspænding og aktivering af musklen. Der findes ingen egnede metoder til billedmæssigt at fremstille musklen (MR kan forsøges, hvis der er mistanke om nerveafklemning) (article).

Behandling: Behandlingen består sædvanligvis af udspænding og efterfølgende styrketræning af muskulaturen omkring lænd og balder. Kun i meget sjældne tilfælde ved nerveafklemning er operation indiceret. Ved generende smerter kan medicinsk behandling overvejes i form af paracetamol og eventuelt gigtpiller (NSAID) . Hvis ikke dette hjælper kan man forsøge injektion af binyrebarkhormon i det maksimalt ømme punkt i musklen.
(article 1), (article 2)

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte risikoen for visse former for overbelastningsbetinget muskelspændinger. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Specielt bør man overveje: