|
||
|
||
Årsag: Ved gentagne belastninger eller ved slag kan slimsækken blive “betændt” (inflammeret), producere væske, hæve op og blive smertefuld. Selv om tilstanden kaldes slimsæksbetændelse, er der sædvanligvis ikke infektion i slimsækken. Symptomer: Smerter ved tryk på udvendigt på låret svarende til slimsækken, der af og til (men langt fra altid) kan fornemmes hævet. Smerterne kan stråle ned langs låret. Akut behandling: Se her. Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og påbegyndelse af eventuel behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Det kan dog være nødvendigt at supplere med ultralydscanning. (Ultralydbillede) Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning. Hvis den udløsende årsag kendes, skal denne naturligvis fjernes. Behandlingen kan suppleres med gigtpiller (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormon i slimsækken, hvilket med fordel kan gøres ultralydvejledt. Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig, eller om der er tilstødt komplikationer:
Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen. Ved manglende fremgang eller tilbagefald efter vellykket genoptræning kan man overveje at få gennemført en løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.
|