KONDITION

TRIN3

GENOPTRÆNING

Genoptræning efter:
SENEBETÆNDELSE VED SIDDEKNOGLEN
(APOPHYSITIS TUBER ISCHIADICUM)

TRIN 3

De fleste børn kan klare sig med aflastning indtil smerterne aftager, hvorefter sportsaktiviteten langsomt kan genoptages. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med senebetændelse ved voksezonen på siddeknoglen. Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for ”SENEBETÆNDELSE VED SIDDEKNOGLEN”, som findes under voksenskader. Hvis der er sket en afrivning af et knoglestykke fra siddeknoglen, vil genoptræningen være afhængig af hvilken behandling, der er foretaget (aflastning eller operation) og genoptræningen må derfor aftales med de læger, der har foretaget behandlingen.
KONDITION
Ubegrænset: Cykling, svømning og løb med stigende hastighed.

UDSPÆNDING
(10 min)

Lig på ryggen. Træk træningsbenet op mod hovedet, så der kommer tiltagende udspænding af baglåret. Udfør øvelsen både med strakt og bøjet knæ. Hold udspændingen i 20 sekunder. Slap af i 20 sekunder. Øvelsen kan også udføres stående med træningsbenet strakt på et stol, mens forkroppen bøjes let fremover.

KOORDINATION
(5 min)

Vippebræt. Hold balancen på to ben, eventuelt med hånden støttende mod væggen. Senere balance på ét ben uden støtte. Kig frem og hold knæet led bøjet.

STYRKE
(5 min)

Lig på ryggen med træningsbenet bøjet. Løft det raske ben. Løft herefter bagdelen op fra gulvet med vægten på træningsbenet. Hold stillingen et par sekunder og sænk bagdelen igen. Belastningen øges ved at sætte træningsbenet længere væk fra kroppen.

Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft den ene ben strakt op og løft samtidig hoften op fra gulvet.

Stå med elastikken om træningsbenet med ansigtet mod elastikken. Før benet tilbage og langsomt fremad. Du kan flytte elastikken op og ned af benet afhængig af styrken i knæet. Jo større styrke jo længere ned skal elastikken.

Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov.