GENERELT OM KOMPLIKATIONER TIL MUSKELBRISTNINGER

GENERELT OM KOMPLIKATIONER TIL MUSKELBRISTNINGER:

  1. Forkalkning i musklen (Myositis ossificans): Af og til sker der af ukendte årsager forkalkninger i en muskel, hvor der har været en større eller mindre bristning. Diagnosen stilles ofte pga at genoptræningen ikke forløber som forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Efter få dage kan man se forkalkningerne på ultralydscanning og efter få uger kan den ses på røntgen (Røntgenbillede), (Ultralydbillede) . Behandlingen er aflastning og om muligt ultralydvejledt udtømning af blodansamlingen, ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon og gigtpiller (NSAID). Hvis en muskelblødning kompliceres af forkalkning i musklen, må man påregne en betydelig forlænget genoptræningsperiode. Operation er næsten aldrig indiceret, da operationen kan medføre yderligere forkalkninger. Kraftig massage på blodansamlingen bør af samme grund udelades.
    (article-1), (article-2).
  2. Arvævsdannelse i musklen. Efter muskelbristninger ses ofte arvævsdannelse, der i nogle tilfælde kan give vedvarende gener. Arvævsdannelse i musklen er ofte årsagen til, at genoptræningen forløber langsommere end forventet med tilbagefald lang tid efter skadestidspunktet. Der er sædvanligvis lokal ømhed i musklen med forværring ved aktivering og udspænding af musklen. Arvævsdannelsen kan ofte ses ved ultralydscanning, men selv her er det vanskeligt og kræver en læge med stor erfaring i ultralydscanning. Omkring arvævsdannelsen ses ofte et område med “betændelse” (inflammation). Behandlingen omfatter yderligere aflastning, eventuelt suppleret med gigtpiller (NSAID) eller ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon. (article)
  3. Blodansamling i musklen (Haematoma musculi). Muskelskader medfører altid i større eller mindre omfang blødning i musklen. I nogle tilfælde sker blødningen diffus mellem muskelcellerne, mens blødningen i andre tilfælde kan samles til en stor, velafgrænset blodansamling i musklen. Jo større ansamlingen er, jo længere tid vil der gå, før blødningen svinder og musklen heler op. Blodansamlinger i muskler medfører ofte mere udtalt smerte end forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Diagnosen stilles ved ultralydscanning. Hvis blødningen er stor, kan den udtømmes, hvilket med fordel kan foregå ultralydvejledt.
    Nogle anbefaler behandling med gigtpiller (NSAID) og tilråder forsigtighed med massage for at nedsætte risikoen for myositis ossificans.
  4. Væskedannelse i musklen (Hygrom). Efter skader i muskler kommer der i nogle tilfælde væskeansamling i musklen. Væskeansamlingen kan blive af en betydelig størrelse. Diagnosen stilles ved ultralydscanning. Hvis væskeansamlingen ikke aftager på aflastning, kan man ultralydvejledt udtømme ansamlingen og eventuelt injicere binyrebarkhormon. Væskeansamlinger kan være årsagen til, at genoptræningen ikke forløber planmæssigt.
  5. Akut muskellogesyndrom (Akut kompartmentsyndrom): Muskelgrupperne på arme og ben er omgivet af stramme muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. Hvis blødningen og væskeansamlingen i musklerne når en størrelse, hvor trykket i muskelgruppen stiger, kan dette medføre skader på blodkar og nerver. I akutte tilfælde kan blodkarrene lukke, hvorved der kommer alvorlige skader på musklerne. Symptomerne er tiltagende smerter i den skadede muskel på arm eller ben. Smerterne er ofte kraftigere end forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang og samtidig kan kommer føleforstyrrelser. Diagnosen stilles ved trykmåling i muskellogen, (article). Behandlingen er akut spaltning af muskelhinden. Det er helt afgørende for den fortsatte funktion af musklen, at denne operation finder sted akut, hvilket naturligvis kun er muligt, hvis idrætsudøveren søger akut lægehjælp. 
    (article-1)
    , (article-2), (article-3)
  6. Kronisk muskellogesyndrom
    (Kronisk kompartmentsyndrom):
    Muskelgrupperne på arme og ben er omgivet af stramme muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. Efter tidligere muskelskader eller ved meget hurtig stigende styrketræning af enkelte muskelgrupper ses af og til smerter i en muskelgruppe på benet efter nogle minutters aktivitet. Det fornemmes, at musklen “spændes” og bliver hård og øm. Hvis aktiviteten afbrydes, svinder ubehaget, der dog kommer igen kort efter genoptagelse af idrætsaktiviteten. Dette kan skyldes, at musklen hæver op (efter skader) eller er vokset hurtigere end muskelhinderne kan udvides (for hurtig øget træningsintensitet), hvorved trykket på blodkar og nerver i muskelgruppen stiger. Diagnosen kan sandsynliggøres ved trykmåling i muskellogen, (article). Behandlingen omfatter aflastning og efter svind af symptomerne langsomt stigende træningsintensitet, gigtpiller (NSAID), ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon, (hvis scanningen tyder på, at det er gammelt arvæv, der fremkalder generne) eller eventuelt operativ spaltning af muskelhinderne, hvilket sædvanligvis er et mindre indgreb med gode resultater til følge. (article-1), (article-2).