KONDITION

TRIN4

GENOPTRÆNING

Genoptræning efter:
MUSKELBRISTNINGER PÅ FORLÅR
(RUPTURA MUSCULI)

TRIN 4

Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med muskelbristninger i forlår.
Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for ”Muskelbristninger på forlår”, som findes under voksenskader.
KONDITION
Ubegrænset: Cykling, svømning og løb med spring.

UDSPÆNDING
(5 min)

Stå med støtte. Bøj i knæet og tag om foden med hånden. Træk foden op og knæet lidt bagud, så der kommer tiltagende udspænding af forlåret. Hold udspændingen i 20 sekunder. Slap af i 20 sekunder. Øvelsen kan også udføres liggende. Hvis du ligger på maven, kan du trække foden op ved hjælp af et håndklæde.

 

STYRKE
(15 min)

Sid på en stol med elastik om ankel. Løft benet og stræk og bøj knæet langsomt.

Lig på gulvet med let bøjede knæ. Sæt træningselastikken under foden og hold elastikken fast med hænderne. Stræk knæet ud så elastikken strammes og bøj langsomt knæet igen.

Stå med ryggen mod vægen med en bold eller pølle mellem væg og ryg. Bøj langsomt knæet til 90 grader og rejs dig roligt igen.

Stå med elastik om hoften. Træd frem over det ene knæ og hold forreste fod i gulvet bøj i det bagerste ben og kom helt frem på tæerne.
Husk at skifte ben.

Stå med begge ben på skammel og elastik om hoften. Lav et samlet afsæt og land på begge fødder.

Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *