KRONISK SENEBETÆNDELSE (tendinopati)
Når en sene udsættes for en ofte langvarig belastning, der overstiger senen styrke, kan der opstå akut “betændelse” (inflammation) i senen. I nogle tilfælde kræves kun en ganske kortvarig overbelastning (fx slag). Inflammationen medvirker til ophelingen og svinder, når senen er normaliseret. Hvis overbelastningen forsætter, kan den akutte inflammation omdannes til en kronisk inflammation, hvilket er en alvorlig komplikation. Den kroniske inflammation bevirker , at senen bliver smertefuld og tykkere, men samtidig svagere, da den kroniske inflammation virker nedbrydende på senevævet. Der er derfor en betydelig øget risiko for bristninger, hvis overbelastningen forsætter. Smerterne nødvendiggør træningspauser med yderligere svækkelse af muskler, sener, ledbånd og knogler til følge, hvis der ikke samtidig startes genoptræning mhp at styrke senen..
Opheling af muskelskader tager ofte uger, knoglebrud måneder, mens opheling af seneskader ofte tager halve til hele år. Kronisk seneinflammation er derfor en af de mest langvarige og mest vanskelige idrætsskader at behandle, og kan i værste fald kan umuliggør tilbagevenden til idræt (“sportsinvaliditet”).
Det er derfor helt afgørende for den fortsatte idrætsaktivitet, at man forebygger den kroniske inflammation ved hurtigst muligt at reagere på ømheden og smerterne i senen, der fortæller at “noget er galt”. Man skal dels reducere belastningen ved at omlægger træningen, der ikke må medfører smerter under eller efter træningen (overbelastningsbetinget seneømhed opstår ofte først timer efter belastningen), og dels starte et specifikt træningprogram med henblik på at styrke den skadede sene.
Overbelastningen medfører forandringer i senevævet, som i starten ikke giver symptomer, men som kan ses ved ultralydscanning. Ømheden og smerterne opstår sædvanligvis først, når seneforandringerne er ret udtalte. Man sammenligner derfor ofte seneskaderne med et isbjerg (isbjergsteorien – artikel 1), hvor man kun kan registrere de 10%, der er over smertegrænsen (”over havoverfladen”), mens de resternede 90% af skaden er symptomfri (under smertegrænsen/”under havoverfladen”). Når man derfor bliver smertefri pga. reduceret belastning, har man forsat 90% af skaden, hvilket kræver forsat langsomt stigende genoptræning inden for smertegrænsen ofte i flere måneder inden senen er stærk nok til fuld belastning. I denne periode er der en betydelig risiko for tilbagefald, hvis genoptræningen forceres.
Binyrebarkhormon har vist sig effektiv til at fjerne smerterne ved tendinopati, men injektionerne kan ikke korrigere træningsfejl (overbelastning) eller gøre senerne stærkere – det kan kun korrekt træning. Binyrebarkhormon kan derfor være en hurtig genvej til at blive smertefri, men sjældent en hurtigere genvej til at dyrke idræt igen på samme niveau som før seneskaden.
