|
||
|
||
Årsag: Ved voldsom belastning i form af slag eller vrid kan der opstå brud på såvel skinne- som lægben (article). Brud på lægbenet ses ofte efter spark på udvendige side af skinnebenet. Symptomer: Smerter ved tryk (direkte og indirekte ømhed) og ved belastning (gang og løb). Akut behandling: Se her. Undersøgelse: Røntgen. Behandling: Behandlingen omfatter aflastning og bandagering. I nogle tilfælde er operation nødvendig afhængig af brudtype og eventuel forskydning af brudfladerne (article). Genoptræning af børn og unge: Hvilken belastning og genoptræning, der kan tillades er helt afhængig af sværhedsgraden og behandlingen af bruddet, hvorfor al genoptræning bør foregå i tæt samarbejde med de læger, der kontrollerer behandlingen. Man må forvente ca. ½ års genoptræning inden skinnebensbrud tillader maksimal belastning og ca. 3 måneders genoptræning inden lægbensbrud tillader maksimal belastning. Plastbandage: Der kan fremstilles individuelle plastbandager til anvendelse under sportsaktivitet efter knoglebrud. Individuelle plastbandager er specielt velegnet efter brud på lægbenet. Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lade sig lægevurdere igen for at sikre, at bruddet heler planmæssigt op. I nogle tilfælde kan der dannes et falsk led (pseudoartrose) (article),hvilket vil kræve operativ behandling. |
