Anatomi: Lægmusklerne opdeles i 3 grupper (muskelloger) af kraftige muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. En forreste, en udvendig og en bagerste muskelgruppe (der er opdelt i en overfladisk og en dyb del). Hver muskelgruppe har sin egen blod- og nerveforsyning.

Årsag: Ved meget hurtig stigende træning af lægmusklerne, kan musklerne vokse så hurtigt, at muskelhinderne, der omgiver musklerne, ikke kan nå at give efter. Herved stiger trykket i muskelgruppen. Trykket kan blive så højt, at der kan komme afklemning af blodkar og nerver. I nogle tilfælde ses kronisk muskellogesyndrom på grund af arvævsdannelse i musklen (efter tidligere muskelbristninger).

Symptomer: Ved det kroniske muskellogesyndrom er der langsomt indsættende smerter i musklen efter nogle minutters aktivitet. Det fornemmes at musklen “spændes” og bliver hård, hvilket ledsages af ubehag. Hvis aktiviteten afbrydes svinder ubehaget, men kommer igen en kort periode efter genoptagelse af idrætsaktiviten.

Undersøgelse: Diagnosen stilles på den karakteristiske historie samt eventuelt ved trykmåling i muskellogen (article).

Behandling: Ved det kroniske muskellogesyndrom omfatter behandlingen aflastning og langsommere stigende træningsintensitet, gigtpiller (NSAID) og massage (article). Hvis der er arvævsdannelser i musklen, kan ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon rundt om arvævsdannelsen forsøges. Ved manglende effekt kan der foretages operativ spaltning af muskelhinderne, hvilket sædvanligvis er et mindre indgreb med gode resultater (article-1), (article-2).

Genoptræningen er helt afhængig af, hvilke muskelgrupper, der er påvirkede. Generelt set må aktiviteten langsomt genoptages, når smerterne er svundet efter principperne som nævnt under genoptræning, generelt.