Træthedsbrud

TRÆTHEDSBRUD

Diagnose: TRÆTHEDSBRUD
(STRESS FRAKTUR)


Anatomi:
Fodens knogler omfatter de 7 fodrodsknogler (ossa tarsi), de 5 mellemfodsknogler (ossa metatarsi) og tæernes 14 knogler (phalanx).

  1. Phalanx media
  2. Tuberositas ossis metatarsalis V
  3. Os cuboideum
  4. Calcaneus
  5. Talus
  6. Os naviculare
  7. Os cuneiforme laterale
  8. Os cuneiforme intermedium
  9. Os cuneiforme mediale
  10. Os metatarsalei
  11. Os sesamoideum
  12. Phalanx proximalis
  13. Phalanx distalis

FODEN, OPPEFRA

Årsag: Gentagne belastninger (gang eller løb) kan medføre at belastningen overstiger knoglevævets styrke, hvorved der opstår et træthedsbrud. Træthedsbrud i mellemfodsknoglerne (ossa metatarsi) er hyppigst (article) (article).

Symptomer: Smerter ved tryk (direkte og indirekte ømhed) og ved belastning.

Undersøgelse: Røntgen vil sædvanligvis, men ikke altid vise træthedsbruddet. Da en del træthedsbrud ikke kan ses tidligt i forløbet, kan røntgenundersøgelsen gentages efter få uger. Scintigrafi, MR-scanning og ultralydscanning kan ofte diagnosticere træthedsbrud langt tidligere end røntgen (Ultralydbillede), (Scintigrafi-billede).

Behandling: Behandlingen består primært af aflastning og eventuelt bandagering. Kun i specielle tilfælde er operation nødvendig. Det er afgørende, at der er gode stødabsorberende såler i skoene (article).

Genoptræning:
Genoptræningen er helt afhængig af brudtype og behandling (konservativ eller operativ). Indtil smerterne er svundet følges retningslinierne under genoptræning, generelt.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lade sig lægevurdere igen for at sikre, at bruddet heler planmæssigt op. I nogle tilfælde kan der dannes et falsk led (pseudoartrose), hvilket vil kræve operativ behandling.