Slidgigt

SLIDGIGT

Diagnose: SLIDGIGT
(ARTHROSIS)


Anatomi:
Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne.

 

  1. Phalanx media
  2. Tuberositas ossis metatarsalis V
  3. Os cuboideum
  4. Calcaneus
  5. Talus
  6. Os naviculare
  7. Os cuneiforme laterale
  8. Os cuneiforme intermedium
  9. Os cuneiforme mediale
  10. Os metatarsalei
  11. Os sesamoideum
  12. Phalanx proximalis
  13. Phalanx distalis


FODEN, OPPEFRA

Årsag: Ved gentagne belastninger kan primært brusken og siden knoglen under brusken beskadiges (slidgigt). Slidgigtforandringerne kan i nogle tilfælde medføre en irritation af ledhinden (synovitis) hvilket betinger væskedannelse, hævelse, bevægelsesindskrænkning og smerte i leddet. Slidgigtforandringer i fodleddet ses hyppigst efter gentagne ledbåndsskader (udvendige ledbåndsskader i fodleddet, indvendige ledbåndsskader i fodleddet), hvor der samtidig er opstået brusklæsioner (osteokondrale læsioner) i fodleddet.

Symptomer: Smerter i leddet ved bevægelse med belastning. Af og til hævelse i leddet.

Undersøgelse: Ofte er almindelig klinisk undersøgelse tilstrækkelig. For at stille diagnosen er det ofte nødvendigt røntgenundersøgelse (eller ultralydscanning eller MR-scanning). Ved ultralydscanning kan ofte ses “betændelse” (inflammation) omkring knoglenydannelser ved ledfladerne (osteofytter).

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktiviteter indtil hævelsen er svundet. Herefter kan en genoptræning påbegyndes, der primært har til mål at styrke musklerne omkring leddet og bevare ledbevægeligheden. Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk (og knogle). Brusktransplantationer er endnu ikke egnede til generelle slidgigtforandringer. Ved hævelser i leddet og ved ”betændte” knoglenydannelser ved ledfladerne (osteofytter) kan man forsøge at dæmpe ledhindebetændelsen (synovitis) med gigtpiller (NSAID) eller ved at udtømme ledvæsken og injicere binyrebarkhormon, hvilket med fordel kan foregå ultralydvejledt. Smerter uden ledhævelse behandles bedst med paracetamol. Ved svære slidgigtforandringer med smerter i hvile (om natten) kan det blive nødvendigt operativt at stivgøre leddet.

Genoptræning: Genoptræningen er helt afhængig af graden af slidgigtforandringer og i hvilket led disse er lokaliseret.
Se i øvrigt genoptræning, generelt.

Bandage: Ved slidgigt i små led (tæer) kan man forsøge at lægge en støttende tape (Hollywood-bandage) (tape-beskrivelse). Ved slidgigtforandringer i fodled har tape ingen effekt.

Komplikationer: Slidgigtforandringer, der sidder på de vægtbærende dele af leddet, er en af de mest alvorlige idrætsskader, og medfører ofte ophør med idræt. Sædvanligvis vil man lettere kunne dyrke idrætsgrene med mindre ledbelastende aktivitet (cykling, svømning), mens tilbageholdenhed med idrætsgrene med stor ledbelastning (løb, boldspil) tilrådes. De diagnostiske overvejelser omkring slidgigt omfatter:

Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte generne ved slidgigt.